23. juli 2013
MYTE 1: Hypnose er hugbug
Mange placerer uden nærmere argumentation hypnose i samme kategori som ånde-maneri eller tarot-kort – som suspekt og virkningsløs mystik for naive godtroende.

Fakta: Det er i veldokumenteret at hypnose sætter hjernen i en særlig tilstand, kendetegnet ved lavere antal hjernesvingning pr. sekund (alfa-bølger 8-14 og theta-bølger 4-8), samt at visualisering/ indlevet forestilling, som er et grundelement i hypnose og hypnoterapi, skaber fysiske reaktioner i hjernen, som svarer til reaktionerne på ‘virkelige’ oplevelser og stimuli.
Det er desuden dokumenteret, at aktivering og dannelse af nye reaktionskredsløb i hjernen ændrer den fysiske struktur i hjernen og at det er den måde, nye tanke- og handlemønstre/ reaktionsmåder skabes på.

Hypnose bliver mere og mere anvendt som redskab inden for det etablerede system, i takt med at effekten af det bliver veldokumenteret – hos tandlæger, som narkose, ved fødsler mv., fordi det er billigt, nemt – og med kun positive bivirkninger

MYTE 2: Du mister kontrollen over dig selv
Forestillingen om den klassiske, autoritære form for hypnose er stadig udbredt, hvor en dystert udseende person ‘tager kontrollen over dig’ får dig til at ‘sove’ og med messende stemme fortæller dig, hvad du skal gøre.

Fakta: De fleste moderne hypnoterapeuter anvender den moderne ’tilladende’ form for hypnose, som helt grundlæggende baserer sig på respekten for dig – og på at dét, der virker i hypnosen, er at du netop har kontrol over og ansvar for dig selv og din situation. Det foregår meget forenklet ved at hypnoterapeuten guider dig til at du går i trance, som er en optimal ‘arbejdstilstand’ for at skabe forandringer. I trancetilstanden guider hypnoterapeuten dig igennem relevante (terapeutiske) forandringsværktøjer og kommer med forslag, det hele baseret på dine individuelle ønsker til forandring.
I trancen vælger du selv aktivt dét, der er relevant og attraktivt for dig – og tillader de ønskede forandringer at finde sted. Der sker dermed kun det, du selv er motiveret for og ønsker, skal finde sted. Derudover er du jo netop i gang med at tage den positive kontrol over dit liv ved at styre de ting, du evt. har oplevet ‘styrer dig’, fremfor omvendt.

Tilladende hypnose er udviklet, fordi det på langt de fleste mennesker virker bedre end den autoritære form. Mange vil have forbehold over for at ‘lade en anden tage kontrollen’ og fortælle dig hvad du skal opleve. Med dette forbehold ophører hypnosens effekt, idet hypnosetilstanden er afhængig af en oplevet ’tillids-kontrakt’ mellem parterne. Hypnose virker kun, hvis du vælger at lade det virke.

MYTE 3: Du siger eller gør pinlige ting, du ikke kan stå inde for
De fleste kender hypnose fra shows eller underholdningsprogrammer på TV, hvor du ser ‘almindelige mennesker’ udsat for hypnose, gøre spektakulære og totalt fjollede ting, de ellers aldrig ville kunne få sig til – imitere en høne, stjæle fra andre eller lignende. Nogle er derfor bekymrede for i hypnosen at komme til at sige eller gøre pinlige ting, de normalt aldrig ville gøre.

Fakta: De mennesker, der deltager i shows eller TV-programmer med hypnose ved godt, at formålet er at underholde, og forholder sig dermed til den ‘kontrakt’ før de overhovedet melder sig til at deltage. Det er altså mennesker, der inderst inde (bevidst eller ubevidst) har taget stilling til, at det er OK at være i centrum og overskride deres normale dagligdags adfærd, der overhovedet deltager.

I hypnose sker kun det, du set dybest set tillader at ske og ærligt kan stå inde for. Hvis du i hypnosen oplever noget, som er grænseoverskridende/ uacceptabelt/ ubehageligt, vil du til enhver tid ‘snappe ud’ af/ forlade hypnosen, ligesom hvis du vil rejse dig og flygte hvis du lugtede røg eller lignende.

Det kan i regressioner (tilbagerejser i tid til ‘yngre tilstande’) forekomme at den hypnotiserede taler med en stemme, der er påvirket af at være i en yngre tilstand, ligesom det forekommer at der fældes en tåre, – men spektakulær og grænseoverskridende adfærd er hverken forekommende eller relevant. Det er det, der sker ‘inden i’ den hypnotiserede, der er interessant og relevant – i modsætning til scenehypnose, hvor der er publikum på

MYTE 4: Hypnose er et ‘quickfix’
Det er en almindelig forestilling at hypnotisøren/ hypnoterapeuten ‘fixer dig’ og ved et trylleslag øjeblikkeligt fjerner enhver negativ tanke, sætter dig i stand til tale fremmede sprog eller medfører at du uden videre gennemfører en times hård motion hver dag.

Fakta: Dette er lidt vanskeligt at forklare, fordi hypnose faktisk kan opleves på den måde, med meget bratte og meget positive skift i din sindstilstand, dine oplevede ressourcer og din adfærd fra det ene øjeblik til det næste.

Det er dog væsentligt at forstå, at det for det første ikke er hypnoterapeuten, der ‘fixer’ dig, men dig selv, der står for at skabe de indre forandringer, der virker og skaber ny opmærksomhed og adfærd. Hypnoterapeuten står for at skabe et konstruktivt fokus, sætte dig i den rette tilstand og dermed give dig adgang til dine egne relevante ressourcer og strategier og omgå den begrænsende, indre kritiker. En ikke uvæsentlig hjælp, men det er stadig dig selv, der står for at aktivere og kombinere relevante dele af hjernen og skabe indre forestillinger og strategier, der betyder, at du næste gang reagerer anderledes end du plejer på kendte stimuli.

I forhold til det med det ‘quicke’ er det altså rigtigt at det med at skabe de ønskede forandringer kan gå hurtigt – næsten øjeblikkeligt. Andre gange tager det lidt længere tid/ flere gange, måske fordi der er væsentlige forhindringer/ skjulte gevinster ved den gamle adfærd, eller andet, der skal afdækkes og bearbejdes yderligere.

MYTE 5: Jeg kan ikke hypnotiseres
Mange er at den mening, at netop deikke kan hypnotiseres – hvad enten det så ærgrer dem eller bekræfter dem i at være særligt mentalt stærke eller selvkontrollerede.

Fakta: Hypnose er trance, og trance er en helt naturligt forekommende tilstand. Vi mennesker er alle spontant i trance adskillige gange hver dag – når vi falder i staver/ dagdrømmer/ hører musik el.lign., ved monotone/ repetitive aktiviteter som bil-/ togkørsel eller f.eks. løb, og ved overgangen søvn/ vågen. Alle mennesker kan gå i trance og kan dermed hypnotiseres – af sig selv, – og af personer, de har tilstrækkelig tillid til.

Det siges, at al hypnose er selvhypnose, netop fordi det kun sker, når du tillader det at ske. Hvis du af en eller flere grunde ikke har tilstrækkelig tillid til dig selv i situationen eller til hypnoterapeuten, kan det dog godt være at du ikke i første omgang kan gå dybt i hypnose ved en hypnoterapeutisk session. Det er derfor afgørende at finde en hypnoterapeut, du har ‘god kemi’ med og tillid til.

MYTE 6: Hypnose er magi
At hypnose er magi ligger måske midt imellem myterne om, at et er humbug og at det er et quickfix – at det er en sags overnaturligt og irrationelt trylleri, og en trossag. Hypnose har alle dage været omgærdet med mystik – fordi det kan se så magisk ud, fordi det faktisk har været uforklarligt, og fordi netop det mystiske gennem tiderne er blevet dyrket i relation til underholdningsformål.

Fakta: I takt med at teknologien giver os mulighed for at forske i raske, levende hjerner, ved vi mere og mere om hvordan vi og vores hjerner fungerer. Dette giver os indsigt i, hvorfor hypnose faktisk virker. Bl.a. har videnskabelige forsøg med hjernescanning vist, at hjernen ikke kender forskel på såkaldt ‘virkelige’ indtryk/ stimuli på sanseapparatet (syn/ lyde/ dufte/ føle-indtryk mv.), og på detaljerede og indlevede forestillinger om de samme sanseindtryk/ stimuli i form af visualiseringer. Vi er med andre ord i stand til at ‘øve os’ på oplevelser og nye strategier alene ved at visualisere dem indgående.

Samtidig er det mere og mere dokumenteret at en tryg og behageligt afslappet tilstand, som tillader dig at bruge dine ressourcer optimalt, sikrer optimal indlæring og integration af det indlærte.

MYTE 7: Du er ‘helt væk’, når du er i hypnose
De fleste har set noget om hypnose i gamle film, eller i Anders And, da de var børn, hvor den hynotiserede stakkel har drejende spiraler eller krydser i stedet for øjne, og er ‘helt væk’ – uden bevidsthed om ‘hvem, hvad, hvor og hvorfor’.

Fakta: Når du er i hypnose med hypnoterapeutisk formål ved du hvem du er, hvor du er, hvad der finder sted, og hvorfor. Du kan alt det, du ellers kan – du kan høre/ tale/ hoste/ flytte på dig osv. – det er bare meget sandsynligt, du forsøger at undgå det meste af det, fordi du simpelthen bliver så afslappet at du ikke gider! Så du er alt det, du ellers er, og kan alt det, du ellers kan – du kan bare noget ekstra også, idet du er i stand til at opleve på en ‘ekstra kanal eller frekvens’.

Hypnose/ trance kan etableres på flere niveauer – let, mellem, eller dyb hypnosetilstand. Til forandringsformål som terapi/ hypnoterapi er det normalt de lette til mellem hypnosedybder, der opereres med. Dels fordi dette er tilstrækkeligt, dels da det ofte er nødvendigt at den hypnotiserede deltager aktivt i samarbejdet om forandringsprocessen, som ofte er en dialog mellem klienten og hypnoterapeuten.

MYTE 8: At være i hypnose forandrer dig
Mange tror, at selve det at være i hypnose er det, der forandrer.

Fakta: Hypnosen i sig selv ændrer ikke noget ved det, du ønsker at ændre på eller opnå. Hypnosen er udelukkende et optimalt ‘arbejdsrum’ at skabe de positive forandringer i, idet den medfører en kombination af helt særlige, hensigtsmæssige forandringer i din tilstand – at du slapper af, at din indre begrænsende kritiker lukkes ned, at du får adgang til alle dine ressourcer og alle dine erindringer, både dem du er bevidst om og dem du ikke har bevidst adgang til. – Denne egentilstand sætter til gengæld dig i stand til at skabe de ønskede forandringer!

MYTE 9: Man skal tro på hypnose, for at det virker

Fakta: Du behøver hverken vide noget om hypnose eller tro specifikt på hypnose, for at det virker. Det er dog vigtigt at du er neutralt eller åbent indstillet i forhold til det, eftersom der kun sker det, du selv tillader at ske. Hvis du ønsker mentalt at lukke af, er det muligt, og der vil ikke ske ret meget i hypnosen. Nogle oplever at være blevet påvirket positivt/ ‘kureret’ i hypnoser, som slet ikke har været møntet på dem selv, eller hvor de på forhånd ikke har troet på hypnosens virkning.

MYTE 10: Hypnose kan være skadeligt for de letpåvirkelige

Fakta: Hypnose består groft forenklet i at skabe indre forestillinger, der rummer forslag til sindet, i en modtagelig tilstand. Dette foregår i alle menneskers indre i kraft af de tanker og forestillinger, vi i forvejen gør os – f.eks i form af bekymringer og dagdrømme, eller det vi bare forestiller os, når vi tænker på hvad der vil ske senere på dagen. Overdreven bekymring kan siges at være en slags negativ selvhypnose, der skaber en stemning af negativ forventning eller ligefrem angst. På den måde er det jo sandt nok at det vi forestiller os, kan være skadeligt for os, og at nogle mennesker har en bedre forestillingsevne og dermed er mere modtagelige.

Pointen er så, at i en terapeutisk hypnose/ hypnoterapi er vi noget mere omhyggelige med, at det vi forestiller os har en gavnlig effekt på os i fht. det vi ønsker os af livet, således at vi bruger sindets egen iboende evne på en kun positiv måde.

Når det er sagt, er det samtidigt vigtigt at vide at der er tilfælde, hvor man skal undlade eller være varsom med brugen af hypnose, for at sikre sig kun de positive resultater af det – f.eks. ved visse psykatriske diagnoser/ personlighedsforstyrrelser (f.eks skitzoide/ emotionelt ustabile personlighedsforstyrrelser), men også ved anoreksi, eller fysisk sygdom som epilepsi skal man undlade hypnose eller sikre sig en udelukkende positiv brug af den. Derfor er det vigtigt at ‘vide hvad man gør’ og benytte sig af seriøse hypnotisører/ hypnoterapeuter, som lever op til krav om uddannelse og etiske retningslinjer.

MYTE 11: Man kan blive hypnotiseret mod sin vilje

Fakta: I almindelige situationer vil hypnose kun have en effekt, der hvor der i forvejen er en modtagelighed i sindet for de forslag, der fremsættes, og en form for ‘kontrakt’ i kraft af tillid til situationen og den, der hypnotiserer. Det kan dog ikke udelukkes at det i ekstreme situationer, f.eks. langvarig eller massiv påvirkning (‘hjernevask’) er muligt at påvirke en person mod vedkommendes vilje – dette gælder jo med eller uden hypnose.

Men eftersom hypnose er trance, og trance er en helt almindeligt forekommende tilstand, som alle mennesker oplever adskillige gange hver dag, er det naturligt at man kan opleve en trance-situation uden selv at have ‘bedt’ om den. I de fleste tilfælde sker dette dog uden tilstedeværelsen af en hypnotisør – igen helt ved sindets egen kraft – i form af det vi kalder negativ spontanhypnose eller tilstandsbestemt indlæring. At vi ud fra en konkret hændelse ‘kommer til at lære/ tro noget genereliseret’, som ikke er godt for os.

Dette er til gengæld en årsag til en del uhensigtsmæssige tilstande, som jeg som hypnoterapeut behandler. F.eks jalousi og fobier, eller fastlåste tanke- eller handlemønstre, hvor man på baggrund af enkeltstående oplevelser tidligere i livet (som man nogle gange kan huske, andre gange ikke), har dannet generaliserede ‘konklusioner’ for at beskytte sig selv. Hvis man f.eks. har haft en ydmygende oplevelse ved tavlen i matematiktimen i 1. klasse og livslangt kommer til at tro at “det der med tal kan jeg bare ikke finde ud af!”, eller er blevet forskrækket af en hund som lille, og udvikler en fobi, uden overhovedet bevidst at kunne erindre oplevelsen. Igen er det sindets egen måde at fungere på, der skaber problemet – og som vi vender til noget positivt ved at bruge den selvsamme evne til at forestille sig ting og lære af dem, til at løse problemet.