31. oktober 2013
I kraft af mit faste strategiske samarbejde med LAIKArumdesign og arbejdet med forandring og indretning af gennemtænkte arbejdspladser, deltog jeg i konferencen Workplace Trends i London ultimo oktober ’13.

Her var der bredt og underholdende networking, input og inspiration, lige fra Strategic Interior Design’s Grand Old Man Frank Duffy, henover betragtninger over nødvendigheden af gennemtænkt planlægning og samarbejde fra arkitisk opdagelsesrejsende Ian Clarke, (Board Level Interim | Advisor | Consultant and Arctic Explorer), til hårdtslående data fra Tim Oldman fra konsulentfirmaet Leesman, der samler data som evidens for værdien af strategisk design af arbejdspladser.

Opløftede, inspirerede og bekræftede i værdien af vores arbejde med strategisk indretning af gennemtænkte arbejdspladser, fortsætter vi efter konferencen med at stille ‘de rigtige/ dumme’ spørgsmål til ledelsen og at involvere medarbejderne og deres viden, som udgangspunkt for at designe arbejdspladser, der virker…