Graafland er nu på Facebook! Men hvad laver følsomme og dybe ting som terapi, hypnose og mentaltræning på en Facebookside – når nu Facebook er Konge af Unødvendig Mental Støj, og jeg som terapeut ser alle de grimme bagsider grundigere end de fleste: Facebook som ’De Blødende Hjerters Klub’?

Læs mere og få svaret her:

Man kan godt spørge sig selv, hvad en side om terapi og udvikling laver på Facebook. Forud for denne sides tilblivelse har jeg i hvert fald spurgt mig selv, om det nu var et godt match. Om hurtigheden devaluerer det eftertænksomme. Om der er en modsætning mellem arbejdet med dybe lag og mønstre og det overfladiske og zappende i et socialt medie som FB. Om de flashy overflader og smarte statusopdateringer modarbejder ærligheden.

Udover at besvare søde og betænksomme menneskers fødselsdagshilsner til mig, har jeg stort set ikke været på FB de sidste år. Årsagerne til mit frivillige fravær her skal findes flere steder. Dels har jeg haft brug for at reducere mængden af unødige input og ’støj’, og sociale medier var et effektivt sted at sætte ind. Dels oplever jeg gennem mine møder med mine klienter – kompakt og ucencureret – bagsiderne af Facebook

Facebook: Blødende Hjerters klub

“De forkerte’
Jeg har oplevet rigtigt mange mennesker beskrive, hvordan de føler sig ensomme, forkerte, uheldige, eller uduelige, fordi deres liv ikke føles som, eller ligner det, de ser andre præsentere på Facebook. De ved godt med deres intellekt, at det ikke er (hele) sandheden, opslagene præsenterer for dem– men følelsen er der alligevel. De dybere og irrationelle dele af os reagerer stærkt på billeder, film og enkle statements, og tager automatisk budskaberne til sig, på en måde som påvirker langt mere effektivt, end vores nuancerede efterrationaliseringer om hvordan sociale medier fungerer.

‘De jaloux’
I sessionerne oplever jeg også hvor mange mennesker, der får trigget deres usikkerhed og jalousi ud fra den nemme adgang og uforpligtende kontakt til andre mennesker. Hvordan ex-kærester, potentielle flirter og attraktive profilbilleder fra kærestens ’venne’kreds skærer sig lige ind i smertepunktet på dem, der af vidt forskellige årsager f.eks. er bange for at miste eller føler sig ikke gode nok. Ikke engang i hjemmet er der frizone, for computeren med Facebook og den mulige flirt står jo lige der, altid.

‘Tjekkerne’
Som terapeut oplever jeg samtidig, hvordan det for mange er så nemt på Facebook, alt for nemt, at forfalde til at tjekke og kontrollere mennesker, deres aktiviteter og bekendtskaber. Mennesker, som enten er en del af dit liv (men som du er usikker på), som har været en del af dit liv, eller som du måske ønsker skal være en del af dit liv. Enten ved tvangsmæssigt at tracke opdateringer og venner, eller ligefrem ved hemmelige og dybt skamfulde hacking-aktiviteter (-”jeg kender hendes password”…). Små overspringshandlinger kan blive til noget nær en besættelse i forhold til at holde styr på, hvad han eller hun laver nu, hvor de er, og sammen med hvem. Selvstraffen for disse tvangsagtige handlinger er typisk dels en mængde bittersød information, du egentlig helst var foruden, og dertil selvforagten, som forværrer det indledende problem. Ond cirkel!

De fleste af os kender sikkert til en snert af i hvert fald noget af alt det ovenstående. Jeg kan i hvert fald ikke sige mig fuldstændigt fri.

Alt dette fandtes selvfølgelig også førhen; dårligt selvværd, ensomhed, jalousi, overfladiskhed og tjekadfærd er ikke sat i verden af Facebook. Men Facebook accelerer det, fordi triggerne bliver så konstant nærværende.

– Og ‘De helt almindeligt overloadede’
Dertil kommer mit helt overordnede klient-genererede indtryk af, hvordan langt de fleste mennesker er totalt overloadede med input i deres liv. Facebook er endnu en endeløs strøm af små pling og afbrydelser og mere eller mindre overflødig viden om hvad alle tænker, oplever og foretager sig – tilsat små film om søde sjove/ uheldige dyr og børn. Endnu et niveau af forstyrrelser, i en verden hvor vi bliver informerede, forstyrrede og underholdt konstant. Langt ud over, hvad de fleste egentligt kan rumme.

Tilsammen har alt dette betydet, at Facebook og jeg har holdt en pause.

Hjem til Facebook

Hvorfor er så Graafland på Facebook nu? Svaret er: Fordi udvikling skal være en let tilgængelig og positiv mulighed!

I alle de år jeg har arbejdet med mennesker om at ændre på de små ting, der gør den store forskel for dem – fordi de så har det bedre, fungerer bedre, gør det bedre, eller er bedre sammen med deres relationer – har det været min faste overbevisning, at terapi og udvikling – frem for at være tungt og traurigt – kan og skal være en positiv oplevelse, som afspejler det positive mål. Hvorfor skal processen være tung og ubehagelig, når det hele handler om at gøre tingene bedre? Ikke mindst fordi alting bliver så meget lettere og mere overskueligt – også udvikling – når man er tryg og godt tilpas, og derfor har bedre adgang til alle sine ressourcer. Dermed ikke sagt at der ikke kan være smertefulde indsigter og stor alvor forbundet med udvikling, men grundtonen behøver ikke være Bergman i s/h fra start til slut, medmindre klienten selv trives med netop det!

Budskabet er, at det er positivt at tage ansvar for sit mentale helbred og trivsel, og desuden en positiv oplevelse! Og Facebook gør budskaber synlige.

Del med mig

Det, Facebook gør rigtigt godt, er at gøre det så let at dele og inspirere til oplevelser/ interesser, og at nå hinanden i et uformelt univers.

Jeg har længe gerne villet dele det fantastiske, jeg oplever om helt almindelige menneskers udvikling – og de muligheder, det rummer for andre – med så mange flere end dem, der er til stede i rummet, når det sker. Jeg vil gerne gøre det let at se, hvad det egentligt er muligt at ændre på, og hvor enkelt, det ofte er. Jeg vil gerne gøre det let at tage fat i mig for dem, der måske afholdes af en lille usikkerhed, og inspirere dem, som bare ikke har tænkt tanken, fordi terapi og udvikling ofte forbindes med noget tungt, svært og tilbagerettet.

I min verden er udvikling helt grundlæggende let, positiv og fremadrettet – det vil jeg gerne dele med mange flere end tidligere. Nu, hvor jeg ved at flytte mig selv langt ud på landet, dels (desværre) har gjort det sværere for nogen at nå mig, dels har fået reduceret støjen i mit eget liv, er konteksten og balancen en anden. Facebook som mødeplads er en relevant mulighed, som lige nu afbalancerer bagsiderne. Vi arbejder med det – med livet, med Facebook og med balancerne…

Jeg håber, det kan lykkes hen ad vejen at skabe den åbne mødeplads og interessante og informative platform, og – helt afgørende – at du har lyst til at være en del af den!

Kærlige hilsner, Ghita