Fobier kan behandles – Fobi behandling

Edderkoppefobi, uglefobi, hundefobi, kattefobi, hestefobi, rotte- og musefobi er typiske fobier, som mange mennesker lever med og accepterer at være begrænset af i deres daglige liv.

Tilsvarende møder jeg mennesker som har flyskræk, højdeskræk, nåleskræk, læge- eller tandlægeskræk, klaustrofobi, eller som er mørkerædde eller lider af en socialfobi, som i større eller mindre grad styrer deres liv. I princippet er der ikke nogen grænser for, hvad man kan være fobisk imod; balloner, knapper eller radiatorer er mindre almindelige eksempler.

Hvad din fobi er rettet imod, er ikke så væsentligt, da princippet i behandlingen knytter sig mere til den betydning, du tillægger det, du er bange for, end det egentlige objekt. Derfor er det ikke vigtigt, om terapeuten har erfaring med at kurere netop din type af fobi. Det væsentlige er at finde frem til, hvordan din strategi for at “gøre dig selv bange” for noget ufarligt, fungerer.

Den gode nyhed er, at alle fobier, som er indlært, også kan aflæres. Relativt få fobi behandlinger kan normalt give dig friheden til at færdes frit og uden angst hvor du vil, som du gjorde, før du “fejlindlærte” den misforståede beskyttelsesmekanisme, som fobier typisk er.

Hvordan behandles fobier?

Den effektive behandling af en fobi er ofte, at den glemte oprindelse til frygten analyseres frem, hvorefter det er muligt at frigøre sig fra sin følelsesbelastning. Hypnoterapi et effektivt og dybdegående redskab, dels til at analysere den skjulte årsag til fobien frem, dels til at fjerne de irrationelle strategier, der skaber frygten, og erstatte dem med andre, der er bedre for dig.

En anden metode er at arbejde med din opfattelse af emnet for fobien, og få den bragt i overensstemmelse med “virkeligheden”, nemlig at det er et fuldstændigt ufarligt objekt eller dyr, der sandsynligvis er mere bange for dig end for den.

Hvis du vil vide mere om fobier, kan du fortsætte her.

Klik på kontakt mig nu, for at gøre noget ved dit barns problem.