Om Ghita
Lidt om mig og min baggrund for at guide dig til forandring
At skabe positiv forandring handler om, at du føler dig tryg nok til at tænke og gøre ting på en ny måde. Derfor er det afgørende at du føler dig godt tilpas under processen uanset om det er et forløb med mentaltræning, coaching , NLP, eller hypnoterapi – og uanset om det er dig selv eller eventuelt dit barn, som er fokusperson. Når du har tillid til mig, menneskeligt og professionelt, kan du koncentrere dig om i samarbejde med mig at finde den vej, der skaber resultater for dig i form af nye, bedre vaner og strategier.
Du kan her på siderne se mere om hvem det er, du 100% får “med på holdet” i dit ønske om forandring, når du kontakter mig.
Min baggrund for din forandring
– professionelt
Mit faglige grundlag er mine uddannelser som:
ICI Master Coach hos EmpowerMind
ICI Mentaltræner hos EmpowerMind
Master terapeut og NLP Counselor (3-årig uddannelse) på Dansk NLP Institut
Master Hypnoterapeut på Hypnoseskolen.
Jeg er desuden efteruddannet i Hypnoterapi med børn.Derudover har jeg en akademisk uddannelse som Cand. arch. og rådgiver, og 20 års erfaring fra det private erhvervsliv med rådgivning om kreative processer, kommunikation, rum, forandring og identitet. Jeg har arbejdet professionelt med forandringsprocesser siden 2004, og efteruddanner mig løbende.
– og personligt
Personligt har jeg erfaring for, at det er muligt at forandre sig og forbedre de ting i sit liv, som man virkelig ønsker at ændre. Dette spænder fra livsstilsvaner til grundlæggende mangel på selvværd eller oplevelse af eksistensberettigelse.
Min egen personlige baggrund rummer erfaringer med svære valg, forandring, sygdom, karriere, svigt, lykke, parforhold, børn, skilsmisse, stress, og udvikling. Min baggrund har lært mig at gå efter det, der har ægte værdi – for netop mig. Dette har givet mig masser af udfordringer. Samtidig har det givet anledning til at opleve, at det er muligt at bryde mønstre, og at skabe nye stier at gå ad.
Nøgleordene er professionalisme og nærvær
Det er vigtigt for mig, dels at leve op til faglige standarder om kvalitet, dels at du møder mig som et menneske i øjenhøjde. Min kreativitet, positive tilgang, menneskelighed og humor er en del at det, der bidrager til at du når dine mål – og gør det til en god oplevelse at udvikle dig.
Jeg opfatter dit ønske om udvikling som vores fælles projekt – et ligeværdigt samarbejde, hvor du bidrager med din ekspertviden om dig selv, dit problem – og løsningen på det – og jeg med erfaring, objektivitet og effektive redskaber.
Din garanti for kvalitet og tryghed
RAB logoet er din garanti for kvalitet og tryghed i behandlingen hos en godkendt Registreret Alternativ Behandler. RAB er et resultat af et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet. Det er en beskyttet titel, der kun må bruges af behandlere der lever op til lovgivningens krav om bl.a. uddannelse/ efteruddannelse, etik og god klinisk praksis.
Dakobe (tidligere SAB) er sammenslutningen af Danmarks Komplementære Behandlere; den eneste tværfaglige forening for komplementære behandlere, der er registreringsansvarlig i henhold til lov nr. 351 af 19. maj 2004 og bekendtgørelse BEK nr. 978 af 1. oktober 2012, under tilsyn af Sundhedsstyrelsen (RAB). Mit medlemskab er på samme måde din garanti for en seriøs, solid og opdateret uddannelsesbaggrund, og for overholdelse af etiske standarder og normer.
Behandling af persondata
Graafland har altid respekteret løftet om tavshedspligt og fulgt etiske og lovmæssige retningslinjer for ansvarlig og sikker omgang med dine oplysninger. Fra ultimo maj 2018 er Graaflands procedurer klar til at leve op til de nye krav i GPDR, hvilket betyder omfattende procedurer og dokumentation for sikkerhed. Som ansvarlig ønsker jeg at finde balancen, hvor Graafland lever op til alle krav og intentioner om tryghed og fortrolighed – uden at fokus fjernes fra det, det hele handler om: din positive udvikling.
Du kan se Graaflands persondatapolitik her
Klik på knappen kontakt mig nu, hvis du har noget, du ønsker at ændre på.
Jeg ser frem til at møde dig, og at samarbejde om dine eller dit barns ønsker til udvikling!