Aerial view ; Rows of soil before planting.Furrows row pattern in a plowed field prepared for planting crops in spring.Horizontal view in perspective.

Om faktisk at lykkes med at gøre noget andet, end du plejer!

Næsten alle har erfaring med gerne at ville ændre på noget ved os selv – enten noget vi gør, eller måder vi reagerer på. Vi har jo vores frie vilje, så det lyder så let bare at begynde at gøre noget anderledes, end vi plejer – når nu vi af gode grunde har besluttet os for det.

Alligevel oplever de fleste, at det kan være svært, uanset om det handler om “ydre adfærd” som at få nye bedre vaner i form af sundere livsstil, eller “indre reaktioner” som at tage tingene mindre tungt eller turde mere.
– Læs her om hvorfor er det så svært. – Og om, hvordan du lykkes med det alligevel!

Det meste af mit arbejde handler om at hjælpe mennesker op af spor, som de er kørt fast i. Vores hjerner er af evolutionære overlevelseshensyn designede til at spare på energien. Derfor har vi helt faste praksisser i hjernen, som betyder at ting og tanker, vi har gjort og haft mange gange, ryger på default (= standard procedure). Dermed sker de automatisk – med et minimum forbrug af energi, og nærmest helt uden at vi tænker over det. Det er der mange fordele ved, fordi vi så kan bruge vores værdifulde hjernekapacitet på andre ting – men der er også bagsider ved det.

Når smarte vaner bliver usmarte

Bagsiderne handler om, at vaner og mønstre, der engang var gode, praktiske og meningsfulde med tiden ofte bliver uhensigtsmæssige. Vores kontekst ændrer sig hele tiden gennem livet. Vi får nye omgivelser, roller, muligheder, ønsker og behov, eller vi får ny viden og erfaring. Dermed er indlærte vaner, der engang var smarte eller OK, måske ikke så smarte mere – men svære at ændre på, eftersom de er placeret i bevidsthedslag, der kører på “automatik”.

“Det kan f.eks. være at holde sig tilbage fra at stå frem i en skoleklasse, hvor du risikerede at blive drillet. Her var fordelene ved at holde lav profil helt klart større end ulemperne, ved måske at få en lavere karakter. Senere i livet, når du er på en arbejdsplads, er det omvendt. Her er ulemperne ved ikke at vise hvad du kan, større end fordelene ved at gemme dig i flokken.”

Klassikeren er den med at begynde at ryge som 14-årig, hvor det er super sejt og spændende, hvor det 10-20-30 år efter måske er andre, mere uheldige aspekter af rygningen, der fylder mest. Men det kan også være helt andre, mindre konkrete ting; reaktionsmønstre som bekymring, negative tanker, jalousi, generthed/ tilbageholdenhed, præstationsangst, vrede eller omvendt flinkeskole-tilgang, eller livsstilsvaner i fht. spisning og motion, som vi sidder tilsyneladende uhjælpeligt fast i. Hvorfor er det så svært, når nu vi er helt klar over, hvor meget bedre det vil være for os selv at gøre det anderledes?

Se mere om Rygestop hos Ghita – bliv røgfri nu!

Hvor kommer dine vaner fra?

Vi har alle noget “med hjemmefra” – måder som ting blev gjort og opfattet på i vores barndomshjem af de autoriteter, som forældre udgør, når vi er små. Vi har også i vores tidlige år måttet finde udveje på forskellige svære små eller store udfordringer, lige fra savn eller frygt, drillerier eller uheldige rammer for vores opvækst. – Eller bare den måde, vi første gang tilfældigvis lykkedes med at gøre en ny ting på.

Kortsigtede løsninger, der varer ved

De løsninger, vi finder frem til med “umodne” hjerner (eller i situationer, hvor vi er lave på ressourcer), er helt naturligt ikke er i stand til at overskue voksne, komplekse helheder, og rummer derfor ofte kortsigtede løsninger. Det er løsninger, der betyder at vi klarer opgaven her og nu, men som samtidig indebærer nogle ulemper. Ulemperne fylder så måske mere og mere, i takt med at vi fortsætter med at bruge de tidlige løsninger også op i voksenlivet (eller udover det kritiske, ressourcefattige tidspunkt). Det kan også være, at konteksten skifter, så fordelene ved løsningerne engang var større end ulemperne, men at det nu er omvendt.

Begrænsende vaner

Det kan f.eks. være at holde sig tilbage fra at stå frem i en skoleklasse, hvor du risikerede at blive drillet. Her var fordelene ved at holde lav profil helt klart større end ulemperne, ved måske at få en lavere karakter ved ikke at “vise dig frem”. Senere i livet, når du er på en arbejdsplads, er det omvendt. Her er ulemperne ved ikke at vise hvad du kan, større end fordelene ved at gemme dig i flokken. Konteksten; miljøet og værdierne her er helt anderledes end i skoleklassen – men nu har du udelukkende erfaringer fra dit liv og kender primært dig selv som en, der “ikke kan stå frem og sige noget”. Det begrænser dig og forhindrer dig i at nå dine mål, i at blive anerkendt for alt hvad du er og kan! Det kan du så gå og slå dig selv i hovedet med – men hvordan ændrer du på det?

Se mere om præstationsangst – og hvordan vi behandler det!

At ændre på vanerne

At ændre dine mønstre kræver 3 ting:

  1. Afvejet motivation
  2. Forestillingsevne
  3. Øvelse

Vi tager dem ikke-kronologisk:

Ad 2. Forestillingsevnen “programmerer” din hjerne:

Når du skal reagere anderledes, end du plejer, skal hjernen helt konkret forbinde bestemte kendte impulser med nye dele af hjernen. De drejer sig om de dele, som rummer de nye reaktioner. Reaktionerne består af serier eller kombinationer af passende tanker/ følelser/ adfærd (tilsammen serier af reaktionsmønstre), som hen ad vejen kan blive ny default (standardreaktion) = vane. F.eks. skal synet af bagerbutikken udløse en anden reaktion end automatisk at gå ind og købe 2 stk. romkugler til turen hjem. Eller beskeden om, at kæresten har fået en ny Facebook-ven af det modsatte køn, skal føre til en fortsat afslappet positiv følelse i dig, frem for mistro og jalousi.

Dette kræver dels, at hjernen kender til, hvilken respons den skal udløse i stedet for den ”gamle” respons Den skal have forbundet den kendte impuls (bagerbutik) med ny tanke, nyt fokus, ny følelse, ny ydre handling/ adfærd. Denne information skal du først afklare og derefter “indprogrammere” i din hjerne.

Her kommer din forestillingsevne ind, for din hjerne kender faktisk ikke forskel på, det, du oplever i “virkeligheden”, og på det, du forestiller dig (hvis du sørger for at have alle de sanselige detaljer med – hvad du ser/ hører/ mærker/ tænker/ føler/ gør mv.)!

“Medmindre dit ubevidste er helt overbevist om, at det passer bedre på dig og sikrer dine interesser bedre med de nye måder end de gamle, vil det ikke tillade forandringen. Heller ikke selvom det på et logisk, rationelt plan er logik for perlehøns, at det er bedre for dig at spise gulerødder end romkugler hver dag”

Det betyder, at du ved at forestille dig de nye, ønskede reaktioner detaljeret, gentagne gange (og helst på et dybt opfattelses-niveau), faktisk kan træne de nye reaktioner. Jo mere du træner dem, jo lettere bliver det for din hjerne at vælge dem frem for de gamle reaktioner. Mental træning er på den måde ikke anderledes end al anden træning. I princippet koder du information ind om, hvad din hjerne og krop skal gøre i stedet for det vante, ved at forestille dig det indlevet (med alle sanselige detaljer). Samtidig skal du huske at forestille dig alle gevinsterne for dig ved den nye adfærd lige så indlevet. Det bil sige, du skal fokusere på alt det, du får (i stedet for romkugler eller i stedet for de overfladisk tryghed via fuld kontrol over din partners facebook-liv) – og som du meget hellere vil have!

Det virker allerbedst, hvis du gør det i en dybt afslappet og kreativ tilstand. Det er derfor redskaber som mentaltræning og hypnose er så relevante, når vi ønsker at skabe forandringer!

Se mere om hypnose hos Ghita – og hvorfor det virker!

Ad. 1. Afvejet motivation – hvor du “giver dig selv lov til” den nye reaktion:

Det kræver også, at der er en ny meningsfuld motivation for at ændre reaktionsmønstre, fra et lavpraktisk niveau: “Hvorfor er det bedre for mig at reagere sådan her i stedet for?”, og helt op til identitetsniveau: “Hvem er jeg så, når jeg gør/ reagerer sådan her i stedet for?!” samt “Er det den, jeg har lyst til at være?”

Denne motivation skal være afvejet med fordele og ulemper ved den nye adfærd, både på det bevidste og det ubevidste plan. Hvis ikke skiftet i adfærd er nøje afvejet, næsten som en handel – “hvad koster det og hvad får jeg?” – ikke mindst på det irrationelle plan, som dit ubevidste sind operer på – kan dit ubevidste risikere at “nedlægge veto” mod de nye måder. Det sker, for ikke at risikere at miste gamle fordele eller høste nye ulemper ved skiftet. Medmindre dit ubevidste er helt overbevist om, at det passer bedre på dig og sikrer dine interesser bedre med de nye måder end de gamle, vil det ikke tillade forandringen. Heller ikke selvom det på et logisk, rationelt plan er logik for perlehøns, at det er bedre for dig at spise gulerødder end romkugler hver dag.

Derfor er vi ekstremt grundige med at afdække dine bevidst/ ubevidste “positive intentioner” og gevinster i både den nye og den gamle adfærd – og at kode ind, at det er OK at foretage skiftet!

Se mere om vægt og spisevaner – og hvordan vi behandler det!

Ad. 3. Øvelsen, som gør mester:

Dette er ikke anderledes end når det kommer til fodbold, flik-flak eller klaverspil: jo flere gange, du gør det, jo lettere er det – jo bedre bliver du til det!

Den gode nyhed her er så, at du kan øve dig både i “det virkelige liv”, og i din forestillingsevne. Hver eneste gang, du forestiller dig din detaljerede nye reaktion og oplever alle dine gode følelser og gevinster ved den, skabes der rent fysisk nye spor i hjernen, som betyder at det er nemmere og mere realistisk for hjernen at vælge den nye reaktion en anden gang!

Det vil også sige, at på et tidspunkt bliver den nye reaktion (som en gang var svær), til din standard-reaktion, som er let for dig. På et tidspunkt vælger din hjerne den helt automatisk, og uden at du behøver bruge energi på det – og du har fået en ny, bedre vane! ?

Kærlig hilsen Ghita

Se mere om, hvad andre har oplevet og opnået hos Graafland

Se mere om Ghita