Graafland_Logbog_31

FRA FORANDRINGS-VÆRKSTEDET:
Intensive sessioner med en vidunderlig, kreativ og farverig ung dame, som havde brug for at komme tilbage på det sunde og glade spor!

Meget tidligt i livet var hun kommet ind i et usundt overfokus på mad og kontrol – de indledende tegn på en spiseforstyrrelse – og efter at hendes verden var faldt sammen om ørerne på hende pga. ydre begivenheder, tog det usunde fokus magten fra hende.

Vi brugte 2 sessioner til at sortere og rydde op i ydre og indre begivenheder og (gen)finde ressourcer og kontakten til den livsglade pige, som tror på livet, sig selv og andre. Som nu er mere afbalanceret, stærk og livsklog, endnu bedre rustet til at navigere i tilværelsen og håndtere de bump, livet byder på.

Hendes mentale smidighed og kreativitet gjorde kæmpe indtryk på mig, som de unge mennesker så ofte gør! Glæden ved at se glimtet i øjnene og den ranke sprælske kropsholdning – så anderledes, da hun gik, end da hun kom – var stor! 🙂