– når 100% kontrol bliver til 100% kaos.
Nu er der jo ingen regler uden undtagelser. Hvis du tilfældigvis er klavervirtuos eller eliteudøver indenfor stangspring er en høj grad af perfektionisme formentlig en relevant og konstruktiv tilgang. For alle os andre rummer perfektionisme en del fælder, samtidig med at den er så tillokkende.
Hvorfor gide være perfekt?
At præstere eller fremstå som det perfekte fører til en lang række eftertragtede gevinster. Anerkendelse. Respekt. Tilfredsstillelse. Kontrol. Uangribelighed. Sikkerhed, og dermed tryghed. Derfor er det også en almindelig strategi hos mennesker med stort behov for sikkerhed eller for anerkendelse. Der kan være mange forskellige grunde til, at du gerne vil gøre det godt – eller måske føler, at du bliver nødt til at gøre det godt! Måske for at nå ambitiøse mål og resultater. Måske for at sikre positiv identitet og status, hos dig selv eller andre. Eller bare føle, at du er OK – at der “ikke er noget at komme efter”, ingen der berettiget kan kritisere eller nedvurdere dig. Måske kompenserer du for at have oplevet for meget utryghed på andre tidspunkter i dit liv. Måske har du det bare “med hjemmefra” – er vokset op med at kun perfekt er godt nok – at kun når du er perfekt, er du god nok!
Når det perfekte bliver det selvfølgelige
Når du har lært eller vænnet dig til perfektionisme gennem længere tid, bliver det en naturlig tilgang, der (som de fleste strategier) har det med at gribe om sig og brede sig til flere forskellige livsområder. At levere det perfekte og ligne det perfekte bliver en afhængighed. Først gælder det f.eks. din præstation i skolen/ på jobbet. Så gælder det dit udseende, siden fritidsaktiviteterne. Efterhånden skal også karkludens placering være på den helt perfekte måde, dine ejendeles tilstand, og din instagram-side. Pludselig står du med konstante forventninger om at være 100% perfekt på alle fronter: arbejde/ skole, fremtoning, livsstil, fritid og omdømme; den perfekte kæreste/ forælder/ søster/ bror/ kammerat/ veninde.
“Det er typisk kompetente, ambitiøse og ansvarlige mennesker, som ud fra de allerbedste intentioner er gledet dybere og dybere i perfektionismens honningfælde”
Hvorfor perfekt er problematisk
Det lyder jo egentligt ret tilfredsstillende at være så perfekt, så hvad er overhovedet problemet? Jo, 2 ting:
1. Det perfekte er ressourcekrævende
2. Det perfekte er ufleksibelt
Kombinationen af 1. og 2. betyder i praksis, at du hele tiden bruger ekstra ressourcer på at levere og opretholde 100% kontrol. Det koster kræfter, udover hvad der egentligt er “nødvendigt”, når noget skal være perfekt. Når det hele skal være 100% perfekt hele tiden, kræver det rigtigt mange ekstra kræfter – hele tiden – uden at du kan tilpasse din indsats til omstændighederne (bl.a. din egen-tilstand). Det perfekte er ligeglad med, om du er træt, om du har tid, om der er mange andre ting at se til, om der er noget, der er vigtigere, om det er 35 grader varmt, osv. Det kan ikke tilpasses til skiftende ydre og indre omstændigheder, men fungerer netop som et fast og konstant krav – og så må omstændighederne tilpasse sig kravet om perfekt i stedet. Det vil sige at du konstant må tilpasse dig og finde de nødvendige kræfter, energi, tid og fokus – uanset om du har ressourcerne til det eller om det betyder “overtræk” på din ressource-konto.
“Hen ad vejen begynder det at slide på humøret og helbredet. At være perfekt udadtil, føles langt fra perfekt indadtil. Efterhånden skrider det for dig”
Kontrol bliver til kaos, når livet vokser
Det betyder også, at når kravene til dig stiger, f.eks. fordi du indgår i flere eller mere krævende kontekster i dit liv, så kommer kravene let til at overstige ressourcerne. Din kontekst ændrer sig konstant gennem livet. Du får flere fritidsaktiviteter eller venner. Du går fra folkeskolen til gymnasiet, går ind i foreninger eller boligforeningens bestyrelse, avancerer på job eller får børn. Ofte mange ting på en gang.
Hvis du har været vant til 100%: at have fuldstændigt styr på det hele, begynder det måske at knibe. Du skruer op for indsatsen. Et stykke tid kan du følge med igen, og er lettet over at leve op til dine egne krav. Det kan være, du står tidligere op, begynder at droppe pauser, de sjove aktiviteter eller de tidspunkter, du plejede at slappe af på. Det virker i et stykke tid. Men hen ad vejen begynder det at slide på humøret og helbredet. At være perfekt udadtil, føles langt fra perfekt indadtil. Efterhånden skrider det for dig.
Den krævende virkeligheds uheldige helte
Vores hverdag i dag er lige fra barndommen så meget mere kompleks og udfordrende, end vi oprindeligt er designede til – med uendelige input, valg, muligheder og områder at gøre sig gældende på.
Jeg har arbejdet med en hel del teenagere, som har haft perfektionisme og kontrol som vellykket strategi i barndommen og i skolen – men som knækker, når gymnasiets øgede krav og ungdomslivets mange aktiviteter og fokus sætter ind.
Jeg har arbejdet med et stort antal mennesker, som anklager sig selv for at være udisciplinerede, urimelige eller utaknemmelige, fordi de har så meget positivt i deres liv, og alligevel ikke orker det.
Og jeg har arbejdet med rigtigt mange mennesker, der går ned med stress, fordi strategier om perfekt kontrol professionelt og privat er en fysisk umulighed – og samtidig (opleves som) et ubøjeligt krav!
Between a rock and a hard place
Fælles for dem alle er det, at de høje og konstante krav bliver destruktive – samtidig med at det føles som et uacceptabelt nederlag at slække på dem! Det føles som at være fanget mellem en klippe og noget endnu hårdere. Som at være hjælpeløs – når det, der plejede at virke så godt, pludselig ikke længere fungerer. Når man ikke ved, hvad og hvordan man skal gøre i stedet for det, man plejer – og samtidig kunne være den person, man ønsker at være! Det føles kort sagt som KRISE, når det tidligere så vellykkede; oplevelsen af perfekt kontrol, pludselig fører til indre kaos i stedet.
Krisen handler om livsstrategier, og kan meget vel være akkompagneret af varierende grad af stress, afhængigt af den konkrete kontekst, og hvor længe man har presset sig selv udover det fysisk og psykisk mulige.
Nye (hjerne)stier at gå ad
Du har haft gode grunde til, at det perfekte og kontrollerede en gang føltes som en positiv nødvendighed for dig, og at du har vænnet dig til dette som den måde, du gør tingene på i dit liv. Når der er ubalance mellem dine ressourcer, og de krav, dit liv stiller til dig, må du nødvendigvis justere et sted. Det kan bestå i at reducere de ydre krav, eller at bearbejde de indre, ved at prioritere i, hvad der virkeligt er vigtigt for dig. Det kan være at optimere dine ressourcer, eller justere på dit ressourceforbrug – herunder justere dine strategier. Det kan være en kombination. Der er med andre ord flere steder at tage fat. Det kræver, at du ser på dig selv og verden med nye øjne, og “omprogrammerer” din tilgang til dit liv.
“Belønningen for de nye, mere fleksible strategier er bedre livskvalitet i form af glæde og bedre fysisk og psykisk helbred og i sidste ende bedre resultater”
Kig på dig selv – og din teenager!
Jeg har arbejdet med en lang række mennesker, som har været nødt til at finde frem til nye strategier. De fleste kommer først, når det begynder at skride for dem, selvom symptomerne har været der længe – i form af frustration, stress, mistrivsel, manglende glæde, bekymringer, måske endda angst og/ eller depression. Det er typisk kompetente, ambitiøse og ansvarlige mennesker, som ud fra de allerbedste intentioner er gledet dybere og dybere i perfektionismens honningfælde – mange bare store børn. De kommer først, når det samme ønske om at “gøre det godt”, som engang gav dem så mange ekstra-gevinster, er ved at ødelægge dem. Jeg ville ønske for dem, de var kommet lidt før, og dermed havde undgået den unødvendige ødelæggende krise-fase.
At slippe den rigide perfektionisme og kontrol
For mange er løsningen at blive ved med at “gøre det godt” – bare på en mere fleksibel og selektiv måde, så du kan skrue op og ned for din indsats ud fra omstændighederne. For andre er det mere grundlæggende omlægninger af værdier, livssituation eller identitet. Det er altid en fuldstændigt individuel afdækning og personlig afklaring, der afgør, hvad der er det rigtige for netop dig! Belønningen for de nye, mere fleksible strategier er bedre livskvalitet i form af glæde og bedre fysisk og psykisk helbred – og i sidste ende bedre resultater, fordi du så fungerer, performer og forbruger af dine ressourcer på en mere økonomisk, stabil og langtidsholdbar måde.
Skridt mod nye, bedre strategier
Her er nogle gode spørgsmål, hvis du vil begynde at slippe din perfektionisme og kontrol:
- Hvad er ydre krav (fra omverdenen), og hvad er indre krav (fra dig selv)?
- Hvor kan der ryddes op/ prioriteres/ sorteres i de ydre krav? – og i de indre krav?
- Hvad tror du på om dig selv og andre, som har gjort det så vigtigt at være “perfekt”, uanset kontekst?
- Hvad er du bange/ bekymret for, hvis du slækker på kravene? – og er det reelt?
- Hvad er det, kontrol/ perfektionisme har givet dig?
- Hvad “koster” det dig?
- Når alting ikke kan være lige vigtigt – hvad er så det virkeligt vigtige for dig, som du ikke vil slække på?
- Hvad er det så mere OK at slække på?
- Hvis du fortsætter som nu – hvad vil der så ske?
- Hvad skal du overordnet ændre i din adfærd i praksis?
- Hvad skal du helt konkret begynde at gøre anderledes?
- Hvad er det allerførste, lillebitte skridt, du allerede i dag kan tage i den rigtige retning?
- Hvad skal du tro på/ huske for at det føles/ er i orden at gøre det sådan?
God sommer!
Kærlig hilsner, Ghita
