Børn og selvværd

Lavt selvværd giver, uanset om det er børn eller voksne, et usikkert fundament for vores liv og alle de aktiviteter og relationer, vi tager del i. Alle børn vil i deres udvikling og opvækst opleve både succes og fiasko, og det er tolkningen af situationerne, – hvordan barnet opfatter sig selv i relation til andre og verden, der gør forskellen.

Et barn med godt selvværd vil i en dårlig situation kunne opfatte den uheldige situation – men føle sig grundlæggende “OK” som menneske, og dermed sikkert have overskud til at løse situationen på en konstruktiv måde – og lære af den.

“Det er mig, der er noget galt med,” vil derimod kunne være tolkningen fra et barn med lavt selvværd. Denne grundlæggende følelse af “at være forkert” gør barnet utrygt, og forhindrer barnet i at være åbent og nærværende i situationer, hvor det føler sig vurderet, udsat eller kritiseret. Dette er typisk situationer, der rummer nye udfordringer og læring; – situationer, der ellers giver barnet mulighed for at vokse og lære. I selvforsvar kan denne usikkerhed og skyld skydes over på andre, og give sig udslag i en negativ, intolerant og agressiv eller ligegyldig adfærd.

Det er let at regne ud, hvilket barn, der har mest overskud og ro til at udvikle sig, danne gode relationer og indlære, og dermed skabe yderligere fundament for god selvtillid og positivt selvværd – og hvordan det andet barn omvendt kan køre nedad i en selvforstærkende negativ spiral.

Selvværd og selvtillid er ikke det samme. Man kan godt have god selvtillid, fordi man ved, at man f.eks. er skrap til fodbold eller er populær i flokken, men samtidig føle, at hele ens værdi ligger i netop denne egenskab eller postition. Dvs. at hvis denne position ændres eller trues, falder hele ens værdi som menneske også. Det er kun det, man kan, der er noget værd, – ikke den, man er. Selvfølgelig er det godt at have tillid til sine evner og opleve en sikkerhed i det, man er god til. Selvtilliden og selvværdet skal dog helst følges ad, sådan at man også oplever at være noget værd, uafhængigt af præstationer, da livet ellers kan let blive en uendelig række af krav om præstationer, der så at sige skal skaffe “eksistens-berettigelse”.

Grundlæggende handler det altså om, hvordan barnet tolker det, det oplever, og hvordan det ser og taler til sig selv, – dette hænger selvfølgelig sammen med, hvordan barnet bliver mødt og bekræftet i de sammenhænge, det indgår i, i hjemmet, i skolen mv. Negative forventninger til sig selv og andre bliver næsten altid opfyldt !

Et bedre selvværd opbygges ved gradvist at træne barnet i at blive en bedre” ven” for sig selv; en ven, som er positiv, støttende og opmærksom på succeser og styrker, skiller det, man gør fra det, man “er”. Dermed skabes en ny og positiv spiral for bedre selvværd, som bliver barnets nye og stærke basis for udvikling. Terapien foregår ved hjælp af samtale og bla. rollespil, tegneterapi samt visualiseringer og metaforiske fortællinger med og uden brug af trance.

Klik på kontakt mig nu, for at gøre noget ved dit barns problem.

Har du behov for at drøfte dit barns problem med mig for en vurdering af hvad der kan gøres, er du også meget velkommen til at kontakte mig.

Klik her for at downloade HYPNOSE FOR BØRN – SPØRGSMÅL TIL FORÆLDRENE