Børn og sengevædning

Det er flovt at tisse i sengen synes i hvert fald de fleste børn, der selv har problemet. Feriekolonier, spejderlejr og overnattende kammerater er ikke en spændende og hyggelig oplevelse, man glæder sig til, men noget bekymrende der skal undgås – endda uden at kunne fortælle hvorfor. “Tænk hvis nogen finder ud af det” – risikoen for drillerier eller direkte mobning er nærværende. Der er hårdt for selvværdet, når man er 7 eller 11 år gammel!

Samtidig er sengevædning meget mere almindeligt, end de fleste er klar over. Det skønnes, at 50.000 danske børn, og 6-10% af alle syv-årige lider af enuresis nocturna, som sengevædning også kaldes,- altså 1-2 børn i en normal 1. klasse. Sengevædning er desuden næsten dobbelt så hyppigt hos drenge som piger.

Allerførst er det vigtigt at undersøge om der er en rent fysiologisk til problemet. Der kan være tale om reduceret størrelse på blæren, eller det kan handle om balancen i de kemiske stoffer, der sørger for nedsat urinproduktion om natten (eller en kombinationen af de to). Også søvnrelaterede forhold, evt. infektioner og andet kan have indvirkning. Hvis dit barn er vådligger, skal I til lægen – gerne når barnet er i 6-års alderen – før I gør andet.

Psykiske faktorer, der kan spille ind (med eller uden tilstedeværelsen af fysiologiske faktorer), kan ofte behandles med terapi. Børn, der tisser i sengen, afreagerer i nogle tilfælde på uro eller utryghed; det kan være en vanebetinget adfærd, eller der kan være opstået uhensigtsmæssigheder i barnets indre “kommunikation” mellem blære og hjerne, så “signalerne” overhøres eller undertrykkes.

I behandlingen afdækkes mønstrene, og der sættes ind på at skabe nye strategier ud fra barnets egen motivation og ressourcer. Der er generelt gode resultater med at behandle enuresis eller sengevædning med hypnose. Se evt. mere om hypnoterapi “i børnehøjde” på siden Terapi med børn og unge.

Klik på kontakt mig nu, for at gøre noget ved dit barns problem.

Har du behov for at drøfte dit barns problem med mig for en vurdering af hvad der kan gøres, er du også meget velkommen til at kontakte mig.

Klik her for at downloade HYPNOSE FOR BØRN – SPØRGSMÅL TIL FORÆLDRENE