– om konstant fokus på problemet – og at slippe det!

Jeg ved det – overskriften lyder useriøs. Det er dog et gammelt citat fra en lærd kilde, og jeg har selvfølgelig mine (dybe) grunde til at brede det ud i netop denne kontekst. For hvem, hvordan og hvorfor citatet giver mening, vender jeg tilbage til. Det handler om strategier. I dette tilfælde helt konkret strategien: at klamre sig til sit problem.

Når dit problem har ærespladsen i dit liv

Er du typen, som trofast og vedholdende stirrer dit problem dybt i øjnene, giver det daglig opmærksomhed og altid “husker” at tage det med dig, på lige fod med nøgler og mobilen? Som altid, selv når det går allerbedst og når det er allersjovest, alligevel lige bliver nødt til at komme i tanker om dét, der ikke er helt styr på: dén der vigtige beslutning; studievalget eller samtalen med chefen, eller kærestens lillebitte svigt forleden (lagt sammen med alle andre småbitte svigt) – eller noget andet vigtigt, du er bange for går galt.

Problemfokus som ”redskab” til at blive problemfri

Så ved du også, at det slet ikke handler om at ville være negativ eller overbekymret – tværtimod er der sikkert intet, du hellere vil, end at være afslappet ubekymret og fokusere på alt det, der vitterligt er positivt i dit liv! I Formentlig er selve formålet med at holde så stramt fast på dit problem, netop at komme et sted hen, hvor der er bedre at være – mere positivt, ubekymret og uproblematisk! Du skal bare liiige have styr på den der sidste ting også.

Ubekymret = uansvarlig?

Mennesker, som meget gerne vil se problemerne i øjnene og påtage sig ansvaret for sit eget liv og velbefindende, er erfaringsmæssigt i farezonen her. Det kan være dem, der af forskellige grunde ikke har “råd til” at noget går galt i deres liv – måske for meget at miste, for lidt back-up bag sig, eller for lidt tillid til at det hele nok skal gå af sig selv. Eventuelt fordi andre ting i livet ikke er gået helt glat helt af sig selv, eller fordi det allerede i en tidlig alder har været nødvendigt at tage styring og ansvar for tingene.

I så fald føles det både meningsfuldt og værdifuldt at holde stramt øje og fast styring på alt det, der kunne udvikle sig uheldigt – ja, alt andet føles uansvarligt! Fordelen er jo, at du hele tiden har dit (/dine) potentielle problem(er) under opsyn, følger alle dets bevægelser nøje og kan sætte ind straks, hvis det bliver nødvendigt!

Se mere om bekymringer – og hvordan vi behandler det!

Det, du fylder dit fokus med, bliver dit liv fyldt af

Ulempen er til gengæld, at dit fokus konstant er fyldt af problemet. At hele dit univers fyldes af skiftende problemer – også selv om det reelt kun er potentielt problematisk – eller i virkeligheden bare en opgave, der skal løses. Der opstår der et uheldigt lighedstegn: “ansvarlig = bekymret”.  Det vil sige, at du aldrig slapper helt af eller nyder nu’et, og alt det, du har og er: at selv når himlen er blå, spejder du efter det, der kunne udvikle sig til en tordensky!

Trygheden i problemet

Ironien er jo, at selve formålet med strategien – styr på tingene/ blive tryg/ afslappet/ lykkelig (fortsæt selv listen…) – med sikkerhed ALDRIG kommer til at ske, når du selv så aktivt fylder dit liv og fokus op med det forhåndenværende problem! Der er nemlig det særlige med problemer, at man altid kan finde et, især hvis man leder (og hvis ikke der er nogen store for hånden, kan man bare tage et lille og gøre det større!).

Når det sværeste føles som det letteste

Helt bizart ender man jo med at føle sig utryg, hvis ikke der er et problem i sigte, fordi det føles som om problemet er undsluppet din overvågning, er ude af kontrol, og bare venter på at angribe. Som at netop når himlen er mest blå, er der mest grund til at være på vagt….

Derfor er det helt normalt at have et fast, tilbagevendende stam-problem, som man kender godt og altid kan samle op og have fokus på, hvis ikke der lige er andre til stede. Man kan næsten kalde det et “bamse-problem”, en tryghedsskabende, velkendt ting at holde fast på – også selvom bamsen er grim og besværlig.

Se mere om positiv tænkning – og hvad det gør for dig!

At slippe dit problem

Udfordringen er, at dét at skulle slippe fokus på problemet, føles ligesom at bede en person, der deler rum med en sibirisk tiger, om at tage øjnene fra tigeren og kigge på den pæne udsigt i stedet. Idiotisk. Uansvarligt. Umuligt! Hvis man kigger efter, er tigeren dog nogle gange tam, fastlænket eller indhegnet, og nogle gange er det faktisk bare et 3D-print, eller ligefrem en skygge, der ligner en tiger. Kunsten her er at SKELNE: er det en tiger – eller en tigerformet skygge.

Har du problem-fokus som strategi; slæber rundt på dit problem og fodrer det, uanset at det egentligt går meget godt? Stop op! Tjek, om der overhovedet er liv i tigeren! Tjek, om det er noget, du skal gøre noget ved – eller om det “bare” er et problematisk fokus eller en følelse? Spørg dig selv: – Har du indflydelse på det? – Hvilke muligheder har du? – Hvad vil du vinde ved at gøre det, og hvad “koster det” (ressourcer/ tid/ økonomi/ relationer mv.) at gøre det?
Derefter 1 af 2:

1. Når du frem til, at du skal gøre noget – så find ud af HVAD, der skal til, GØR DET, og kom videre!
2. Når frem til, at du intet skal gøre – så SLIP DET! Husk, hvad du har analyseret dig frem til og slip problemet af syne. Du kan altid tage et kontroltjek hver 2./ 3./ 6. måned og se, om det har rørt på sig!

Det mindst konstruktive (men meget almindelige), er at være i nr. 2, men samtidig bruge unødige ressourcer på at holde fast i problemet, fordi du har undladt at undersøge, om det er 1. eller 2.!

“Slip den ambolt, din jubeltorsk!”

Citatet er noget af det eneste, der hænger fast fra min barndoms Anders And-læsning. Jeg aner ikke hvorfor (måske fordi der er noget, jeg selv skal lære her!), men billedet af Anders And, der bliver smidt ud af en flyvemaskine højt oppe i luften, mens han klamrer sig til en ambolt (!), sidder til gengæld ubehjælpeligt fast i min hukommelse. På vej i sit fald mod jorden og (meget forståeligt) utryg ved situationen, holder han krampagtigt fast i denne meget tunge og hårde ting, der kun gøre situation værre – men som er det eneste, der er at holde fast i!

Her modtager han så fra en velmenende og klarsynet tegneserie-makker det gode råd: “Slip den ambolt, din jubeltorsk!” – underforstået: Du er bedre kørende uden – også selvom det indebærer at slippe det eneste, der føles trygt lige nu!

Tænk over det: hvis Anders vover at slippe (frem for at falde hårdere og hurtigere og lande i en omfavnelse med flere hundrede kilo skarpkantet metal), kan det være, han i stedet kommer i tanker om, at han faktisk har vinger!

God sommer!
Kærlig hilsner, Ghita

Se mere om Ghita

Se mere om, hvad andre har oplevet og opnået hos Graafland