Efter en god session med en usædvanlig omsorgsfuld, kærlig og ansvarlig person, slår det mig endnu engang: Hvor er mange mennesker dog hårde ved sig selv – og hvor taler de hårdt til sig selv. Jeg lytter til dem og oplever deres ucensurerede indre dialog. Hvordan bemærkninger som: “Idiot, du kan sgu heller aldrig gøre noget rigtigt!!” eller “Tag dig nu sammen, din klovn!!” er helt almindelige i den daglige selvsnak.

Når jeg spørger, om de kunne finde på at sige noget tilsvarende til deres børn, kolleger, veninder/ venner eller partner, ser de himmelfaldent på mig: ALDRIG! Og når jeg spørger hvorfor, svarer de indigneret, at det jo fuldstændigt ville fratage den anden motivationen, glæden, tilliden og selvtilliden – så det ville jo være både ukærligt og uhensigtsmæssigt!

Ja. Netop! Tænk, hvis det virker på samme måde, når det kommer indefra, måske dagligt… (faktisk bliver den slags gentagen, følelsesladet input til en slags negativ selvhypnose, som i princippet virker lige så stærkt som det, du kommer til mig for – desværre bare negativt!)

Derfor en lille opfordring til at være ligeså charmerende, accepterende, støttende og kærlig over for dig selv, som du er overfor alle andre, du respekterer. Fordi det virker ?