LYKKEN ER FORMLØS
”Jeg har jo egentligt det hele, jeg burde være lykkelig – det er jeg bare ikke!” eller ”Jeg fokuserer altid på det, der går galt, i stedet for at være glad for alt det, der faktisk går godt!”. Udsagn, jeg hører i utallige varianter. Fra mennesker, som vitterligt har meget at være glade og lykkelige over. Vi er cirka det mest tilfredse folkefærd i verden. Så hvad ER det, der foregår? Hvorfor kan vi ikke bare være lykkelige, når nu vi er så ufatteligt privilegerede?
SÅ skal der pilles…
Vi starter lige et andet sted:
– Kender du det, når der sidder en lille ujævnhed på en ellers glat flade – f.eks. en lille hudflage eller knop på fingeren eller i ansigtet, som bare SKAL væk. Helt uden at du tænker over det, søger fingeren tilbage igen og igen, mærker, kradser. Det sker, både når du er bevidst om det og måske kigger i spejlet for at se, hvad dét der ER for noget.
Det sker også, når du, optaget af noget helt andet, ubevidst lader neglene bearbejde det ujævne sted, indtil uregelmæssigheden er udjævnet, udraderet, og der ikke længere er noget at mærke. Af og til var den lille dims mere diskret at se på, FØR du kradsede den til blods. Men du fik den! Du kunne simpelthen ikke lade være.
Det kan også være et hak i en tand, en burre i hundens pels, eller en mislyd i bilmotoren. Noget, der skiller sig ud. Den der følelse af, der ER noget! Noget, der generer fingeren, tungen, eller øjet, eller øret. En uregelmæssighed; Noget uønsket, der fanger opmærksomheden – noget at få fat i.
Noget, der kan pilles i, som giver alle mulige ubehagelige, men sært tilfredsstillende, oplevelsesstadier undervejs. Måske du genkender oplevelsen.
Se Coachens/ Terapeutens råd til dig, der ødelægger det for dig selv!
… også i de mentale neglebånd
Det kan også være, du genkender følelsen fra, når noget stikker ud og generer dig på et mere overordnet plan. En plet på din selvfølelse, en modhage i en vigtig relation, en lillebitte mislyd i dit liv. En mikroskopisk splint i dine tanker. Et fremmedlegeme, som du bliver opmærksom på – og derefter bare ikke KAN lade i fred. Noget, han sagde (eller ikke sagde). Noget, de gjorde (eller ikke gjorde).
Noget, som på en eller anden måde er truende, eller som giver dig en dårlig følelse. Noget at få fat i. Noget, som tankerne finder tilbage til, bevidst såvel som ubevidst, og bearbejder endeløst – alene fordi det stikker ud fra den glatte overflade. Og som tankerne bliver ved med at bearbejde, selv når det bliver ømt og uhensigtsmæssigt, ligefrem blodigt.
Når der er noget at få fat i, er der straks noget at tage fat på. Det opstår en opgave, ligefrem en udfordring for dig. Den mindste lille splint af en antydning, du kan få neglen under, bliver anledning til at du stabler et helt læs af anklager/ bekymring/ forurettelse/ mistanke. Bygger videre på det og ikke slipper, før det vælter ned over nogen – som ofte er dig selv. Om ikke andet, så fordi du har brugt din dyrebare tid og kapacitet på det negative projekt. Det eksploderer i ansigtet på dig!
Intenst fejlsøgende fokus
Desværre er det i min erfaring yderst sjældent, vi bruger samme energi på at føle på et stykke af eget skind, bare for at nyde, hvor glat eller bare helt som forventeligt, det er. Eller lytter intenst til en motor, der lyder helt normalt og velfungerende. Eller er nærværende, der hvor egentligt ingen problemer er.
Kort sagt: Det almindelige udgangspunkt er at investere dit fokus og din energi i problemer og fejltilstande – ikke i at være lykkelig og tilfreds med det velfungerende.
Din hjerne er evolutionært designet til at være opmærksom på fare. Til at være opmærksom på alt, som adskiller sig fra det helt forventelige og evt. kan udgøre en trussel. Ikke til at være lykkelig. Ude på stepperne sikrede fokus på det, der ”stak ud”/ det anderledes, og på enhver mulig fare vores overlevelse.
Vores kontekst har ændret sig radikalt – der er ikke så mange sabeltand-tigre i vores nuværende miljø. Til gengæld er der opstået nye ”farer”. Din hjerne kender nemlig ikke forskel på, om du er truet af et rovdyr, der er i hælene på dig, eller en deadline, du har svært ved at nå. Den reagerer lige så voldsomt på et kritisk blik fra chefen eller kollegaerne, som på at blive udstødt af stammen – med udsigt til at lide den visse død i ensomhed på stepperne.
Det er de samme centre i hjernen, der reagerer, når du er udsat for psykisk vold eller mobning, som hvis du er udsat for fysisk vold.
Fordi din hjerne er designet til at fokusere på alt det, der “stikker udenfor” og som kunne blive kritisk, er der kun lille fare for, at du overser noget i den afdeling. Til gengæld risikerer du med dette fokus at overse noget andet. I en helt almindelig dansk nutids-hverdag, hvor det “ægte farlige” er yderst sjældent, er den største risiko måske i virkeligheden, at du går i din trygge, priviligerede hverdag – og er utilfreds. Fordi du har det med at kradse rundt i de små ujævnheder, så de vokser sig ud af proportioner.
Se mere om positiv tænkning – og hvordan vi arbejder med det
Lykken er glat
Lykken er glat, måske endda lidt formløs. Der er ingen modhager eller ujævnheder. Der er ligesom intet at ”få fat i”. Intet at bearbejde. Ikke så meget at gøre. Mere bare være. Mere statisk.
Dermed er lykken måske også lidt diffus, eller underligt utilfredsstillende. Måske næsten kedelig.
– Medmindre det er en ny tilstand, noget du netop har opnået, hvor du stadig tydeligt kan ”se forskel”. Det, der er godt og som du er vant til, er godt, lægger du sjældent mærke til. Indtil det ikke er godt mere.
Se Coachens/ Terapeutens redskaber til at stoppe tanker og grublerier
Find g(l)emt lykke med nyt fokus
Der kan jo ligge en stor tilfredsstillelse eller specifik glæde i at kradse dette livs bumser bort, høvle det uønskede ned, løse udfordringerne og komme videre – eller tilbage – til den gode, ønskede ”glatte” tilstand. Fremdrift. Sådan en ”YES”-følelse, et skud selvfølelse og tilfredshed, når du kan se, du har elimineret en udfordring eller modstand.
Et synligt og målbart bevis på, at du kan noget/ har gjort noget/ er lykkedes. Bumpet på din vej er glattet ud. Hvorimod tilfredsheden eller lykken kan være mindre fuld af oplevelse og kontrast (fra bumpet til glat/ ”Jeg fik den!/ jeg gjorde det!”) – og derfor mere jævn, måske endda mere kedelig, og uden synlige ydre tegn på fremgang.
Udfordringer/ problemer er interessante udvækster på lykken, som det er lettere at blive optaget af, end det gode grundlag i sig selv.
Vi mennesker opfatter i forskelle. Forestil dig, det var 19 grader hele tiden. Hvis du var vokset op i et liv med konstante 19 grader, ville du ikke ænse, der var noget, der hed “temperatur”. Fordi der ingen oplevelser ville være af forskel. Kun når der er forskel, oplever du!
– Derfor forsvinder din opmærksomhed på ting, der ikke ændrer sig. Hvis noget er konstant godt, risikerer du ikke at opleve det/ bemærke det – medmindre du træner dit fokus til at være bevidst om det…
Derfor kan der ligge megen ”gemt lykke” i dit liv. Der hvor du bare har misset det, fordi du har glemt at være opmærksom på det, som ER velfungerende. Alt det, dit liv rummer, som ikke er modstand eller smerte, ikke er ved at gå til, ikke kører skævt, er sygt eller i ubalance, ikke truer dig og dine. Alt det, som derfor føles som helt på det jævne, helt almindeligt.
På det, som er dit og som er godt – uden at gøre det store væsen af sig. Og som du netop derfor ikke har givet det helt store fokus. Men du kan blive bedre til at finde glæden, når du er opmærksom på det.
Lykken er ikke lutter lagkage
Forestil dig en tilstand af vedvarende glathed – fuldstændigt fri for friktion, kontur og kontrast – som permanent flødeskum, vel at mærke uden sprødt knas, syrligsød kompot eller dejligt lækkerbitter mokka til. Kedeligt til det kvalmende! – ALT for meget af ”det gode”! I længden er det kontrasten, der er lækker!
Desuden: Når du værdsætter det glatte og statiske underlag, netop fordi der altid dukker nye splinter op – og samtidig værdsætter de interessante bump og fremmedlegemer i tilværelsen, netop fordi du kan eliminere dem på så tilfredsstillende vis – så kan du i princippet blive bedre til at være glad det meste af tiden. Bedre til at være lykkelig for alt det, du har og er.
En tid til lagkage og en tid til hårdtristet rugbrød. Grovkærne…
Husk at nyde begge dele!
kærlig hilsen Ghita 😉