– hvorfor er du ikke god nok, som du er?

Dilemma: er du god nok – eller er du ikke?

Det kan virke modsatrettet: på den ene side fortæller guru’er os hele tiden at vi skal udvikle os, fagligt og menneskeligt, og på den anden side handler meget af selvudviklingen netop om selvaccept – at vi er gode nok, som vi er!

Og selvom vi allerede har udviklet os, kan ( /bør) vi tilsyneladende hele tiden udvikle os mere. Alle skal vi ”videre”! Hele tiden. Både som privatpersoner og på arbejdet. Behovet for udvikling hører efter alt at dømme aldrig op.

Hvorfor nu det? Kan vi ikke bare få lov at være, som vi er? Hvorfor er vi ikke bare gode nok, som vi er?

Se mere om positiv tænkning – og hvordan vi arbejder med det

Hvor skal vi hen, når vi skal ”videre”?

Hvorfor dette fokus på at komme videre? Hvad er det, vi skal væk fra? Hvor er det i det hele taget, vi skal udvikle os hen, når vi hele tiden skal videre?

En nærtstående bragte emnet op for nylig, så uden at have tænkt synderligt over det i årevis, måtte jeg nu forholde mig til det. Som en person, der abonnerer på (og arbejder ud fra) begge synspunkter; såvel gaven i selvudvikling som at de fleste mennesker faktisk er værdifulde, som de er, har jeg ladet paradokset leve i skyggerne. Konfronteret med spørgsmålet, må jeg imidlertid tage mig sammen og forholde mig til, hvad min oplevelse af det egentlig er. Nemlig dette:

…når du er fortrolig med de måder, du fungerer på, og er i kontakt med alle de ressourcer, du råder over. – Altså: at du kender dig selv!

Mine år med terapeutisk arbejde fortæller mig, at selvudvikling langt fra handler om at udvikle os VÆK fra det, vi er. På ingen måde handler om at blive noget andet eller en anden end den, vi er. Selvudvikling handler om NETOP at blive det, du er! Den, du er, når du er fortrolig med de måder, du fungerer på, og er i kontakt med alle de ressourcer, du råder over.

– Altså: at du kender dig selv!

Se mere om præstations- og eksamensangst – og hvordan vi arbejder med det

Kend dig selv – og dit ”maskinrum”

Samtidig med indsigten i dig selv, får du adgang til alt, hvad du er, og hvordan du er det – ”maskinrummet.” Det er der, håndtagene sidder!

“For mange er sessionerne hos mig reelt den eneste tid, de bruger på at få sig selv til at fungere – mentalt. Det er jo næsten grotesk!”

Når du ved, hvad der foregår derinde, bliver det typisk lettere og bedre at være dig. Lettere at justere, ændre, forstå, acceptere, kommunikere, påvirke, opnå og nyde. Lettere både at være fleksibel og stå fast – på det, der virkelig er vigtigt! Lettere at være konstruktiv, målrettet, produktiv, tryg, tilfreds, kærlig, i overskud, harmoni og flow.

Lettere at være god for dig selv dig, og for andre. Lettere at komme derhen, hvor du ønsker at være! Du behøver ikke selv skrue på knapperne og ventilerne, når bare du sætter dig lidt ind i, hvad der foregår derinde…

Se mere om kriser og livskriser – og hvordan vi arbejder med det

Rejsen går hjemad

At komme ”videre” betyder at komme ”hjem”. Der, hvor du er tryg og fortrolig med tingene. Og Hjem flytter sig, i takt med at livet flytter dig.

Eftersom vi gennemgår nye ting og påvirkes af det, vi gennemgår, er det en løbende ting at være opdateret på dig selv – lidt ligesom at vedligeholde en have. For både mennesker og haver gælder det at der er travle perioder, store og små ryk, faste opgaver og fredelige pauser, og at du kan dyrke på mange niveauer – men det hører aldrig op. Alt, som er organisk, i vækst, forandring og forfald, kræver lidt pleje og at du løbende forholder dig til situationen.

Se mere om bekymringer – og hvordan vi arbejder med det

Oraklet har talt!

Efter sigende var det netop inskriptionen ”Kend dig selv”, som var indhugget i Apollontemplet i Delfi, hvor antikkens herskere og andre søgte råd hos Oraklet, som havde hjemme der.

Det har åbenbart været nødvendigt at minde menneskene om dette i tusinder af år, om hvordan at kende dig selv er vejen frem til svaret på mange af livets spørgsmål . Budskabet fra visdommens tempel er ikke mindre relevant i en tid, hvor vi er omgivet af ydre støj, distraktioner og forandringer 24/7.

“For mange mennesker gælder det, at meget af denne værdi forbliver i mørket, uopdaget og ubrugt. Som uslebne diamanter i dybet.”

For mange er sessionerne hos mig reelt den eneste tid, de bruger på at få sig selv til at fungere – mentalt. Det er jo næsten grotesk! Alt andet bliver passet og plejet og vedligeholdt.At få kroppen til at fungere, præstere og holde længe, bruges der meget mere tid på. Og alle vores ejendele, mobilen/ pulsuret/ bilen mv., får som regel endnu mere tid og interesse!

Du er god nok – der er bare mere at komme efter!

Forudsætningen bag udvikling er således alt andet, end at du ikke er god nok. Det hele handler om, at du netop har en masse værdifuldt at byde på! For mange mennesker gælder det, at meget af denne værdi forbliver i mørket, uopdaget og ubrugt. Som uslebne diamanter i dybet.

“At bringe diamanterne op af dybet og frem i lyset, slibe dem og få det allersmukkeste frem i dem – til de funkler, og deres skønhed og kvalitet er indlysende. Det er et ret godt billede på det arbejde, der finder sted i sessionerne. – Og resultatet af det!”

At bringe diamanterne op af dybet og frem i lyset, slibe dem og få det allersmukkeste frem i dem – til de funkler, og deres skønhed og kvalitet er indlysende. Det er et ret godt billede på det arbejde, der finder sted i sessionerne. – Og resultatet af det!

Stenen er egentlig den samme. Den matte grå knudrede sten i dybet, og den forarbejdede. De er “lige gode”, bare meget forskellige udgaver af det samme! Der er egentlig kun en indsats til forskel. At slæbe mat-grålige sten op af bjerget og forarbejde dem til strålende kostbare vidundere, kræver en indsats.

Se mere om selvværd – og hvordan vi arbejder med det

Frem med diamanterne

For mange vil denne indsats forekomme at tilføre en værdi, fordi kvaliteterne og skønheden bliver blotlagt, synlig og tilgængelig for dig selv og verden. Det tilfører værdi at gøre sig umage. Også med dig selv!

Se mere om motivation og målsætning – og hvordan vi arbejder med det

De fleste ting her i livet kræver lidt opmærksomhed og vedligeholdelse – haver, huse, børn, biler, både, husdyr, osv.. Det ville da næsten være underligt, hvis noget så komplekst som det at være menneske helt var en undtagelse! Det, som har værdi, er værd at være opmærksom på, værd at passe på, værd at sætte dig ind i! Værd at gøre sig lidt umage med!

Kend dig selv. Velkommen til udvikling!

Kærlig hilsen, Ghita 😉

 

Se mere om udvikling med Hypnoterapi hos Ghita

Se mere om udvikling med Mentaltræning hos Ghita

Se mere om udvikling med NLP hos Ghita