Så er der kommet en blog til siden Graafland – eller et sted til Eftertanker, som jeg mest tænker på det. Og hvorfor nu det – det er vel ikke blogs, der mangler her i verden?

Måske fordi jeg i forbindelse med mit arbejde stort set dagligt oplever ting, som giver anledning til refleksioner – eller eftertanker. Af og til i forlængelse af enkelte sessioner, i mødet med særlige mennesker, skæbner eller problematikker. Ofte dog som en meta-oplevelse, som opstår af gennem årene at have oplevet mange menneskers dybeste og ærligste tanker på nærmeste hold, og observeret de mønstre, der fremstår der.

Oftest opstår eftertankerne ud fra den dybe forundring og respekt over, hvad jeg oplever, at vi mennesker og vores sind og neurologi er i stand til – og som jeg aldrig ophøres med at fascineres af. Det er forrygende, overraskende, aldrig kedeligt, og desuden med til at give et sejlivet håb på menneskenes (og egne) vegne.

Min generelle konklusion er, at vi kan klare næsten hvad som helst, og vi kan forandre på absolut hvad som helst, der giver mening for os! De individuelle veje og strategier til både det første og det andet, er noget af det, der rummer størst anledning til be- og forundring. Kreativiteten. Evnen til og behovet for at skabe mening. Plasticiteten. Viljen til at komme positivt videre.

Nogle af de ting, der giver anledning til eftertanker, har jeg lyst til at dele. Derfor denne blog om eftertanker. Måske vil andre finde det lige så vigtigt og livsbekræftende, som jeg…

Håber, I vil tage godt imod siden og eftertankerne!

Tak, kærlige hilsner, Ghita