– hvad kan det og hvad kan det ikke?
I stigende grad hører jeg fra klienter (særligt de unge) at de konsulterer AI når noget fylder: de komplekse og følsomme emner, relationerne, selvværdet, håb og frygt — de allermest menneskelige og dybe spørgsmål.
Og jeg kender det på en måde selv: hvor hurtigt vi vænner os til, at AI er lige ved hånden, når der er ubesvarede spørgsmål eller opgaver der skal løses. Altid klar og tilgængelig, når behovet er der, og uden krav eller dom.
Det er dermed forståeligt, at AI dukker op som samtalepartner, også om livets svære og sårbare områder. Og denne nye virkelighed giver anledning til eftertanke – og en ærlig og nysgerrig samtale.
AI er i vores liv
AI er for alvor rykket ind i hverdagen. I Danmark har over 80% af befolkningen brugt AI inden for det seneste halve år (1) – og vi vænner os hurtigt til tilgængeligheden: et svar er altid inden for rækkevidde, uanset tid og sted.
En ny rapport fra forsknings- og analyseinstituttet VIVE (2) viser, at unge mellem 18 og 33 år i stigende grad bruger ChatGPT som en slags fortrolig samtalepartner — til spørgsmål om relationer, usikkerhed og hverdagens pres.
DR omtalte rapporten for nylig (3), og lektor Kim Mathiasen fra Aarhus Universitet ser både et positivt potentiale og grund til eftertanke. En rapport fra Børns Vilkår (4) viser det samme mønster hos børn og unge: AI bruges som fortrolig rådgiver i spørgsmål om relationer, sundhed og diagnoser.
Den nysgerrighed og den eftertanke deler jeg. For AI kan helt klart noget og er kommet for at blive. Og det går stærkt. Det er værd at forstå præcist hvor AI kan hjælpe os, og at være lige så skarpe på, hvor det ikke kan.
Hvorfor vi søger mod AI når livet gør ondt
Trangen til at kommunikere om det, der gør ondt eller fylder, er en grundlæggende menneskelig dynamik. At sætte ord på det svære er dels en måde at undersøge og blive klogere på det – en vej til at finde løsninger. Dét at sætte ord på det svære, til sig selv, til en anden, på skrift – eller til AI – transformerer i sig selv også oplevelsen af det.
Vi ved fra forskning fra UCLA, at det at sætte ord på følelser dæmper aktiviteten i hjernens alarmsystem og reducerer den følelsesmæssige intensitet. Neuroforsker Matthew Lieberman kalder det “affect labeling” (5) – og effekten er dokumenteret, uanset hvem eller hvad der modtager ordene.
Dertil kommer at AI tilbyder svar her og nu, uden ventetid – en form for tilgængelighed, fortrolighed og støtte, som kan være svær at finde andre steder. For mange føles det som et lavtærskeltilbud i en travl, kompleks og til tider ensom hverdag.
AI tilbyder noget. Det er et godt udgangspunkt for en ærlig samtale om, hvad der derudover er vigtigt.
AI lytter altid – men er det nok?
Det menneskelige møde går dybere end ord. Når vi deler noget svært med et andet menneske – og mærker, at det bliver modtaget, forstået og båret sammen med os – sker der noget afgørende vigtigt i kroppen og nervesystemet, som ord alene aldrig kan skabe.
Neurovidenskaben viser os dette. Stephen Porges’ forskning i det autonome nervesystem viser at co-regulering – det at to nervesystemer mødes og regulerer hinanden – er en biologisk nødvendighed for menneskelig trivsel og følelse af sikkerhed.
Det foregår via kropssprog, mimik, blikket, stemmens tonalitet, åndedrættet. Krop i rum sammen. Ubevidst – og afgørende.
Allan Schore, en af verdens førende forskere i tilknytning og hjernens udvikling, har gennem tre årtiers forskning dokumenteret at dyb emotionel healing sker via det han kalder right brain-to-right brain communication – en nonverbal, implicit udveksling mellem to menneskers højre hjernehalvdele, der opererer under bevidsthedens niveau (6).
AI kommunikerer via sprog og logik. Det kræver et menneske at skabe dette dybe, nonverbale møde.
Ny nordisk forskning understreger det samme fra en anden vinkel. Et studie fra Aalto University i Finland, præsenteret på verdens førende konference for menneske-computer interaktion i 2026, viser at AI-samtale kan lindre på kort sigt – og samtidig stille og roligt forværre den ensomhed og sociale isolation, som den tilsyneladende afhjælper (7).
Et tysk studie fra Universitetet i Hamburg, publiceret i Journal of Public Health, finder det samme mønster: mennesker der jævnligt bruger AI til personlig samtale, lever mere socialt tilbagetrukne liv over tid – særligt unge og mænd (8).
AI lytter, AI svarer, og AI er der altid. Det betyder noget. Samtidig har vi brug for mere end det.
At være alene med det svære – eller ikke
Der er en grundlæggende forskel i livet på, om vi bærer det svære alene – eller om vi mærker, at vi deler og bærer det sammen med et andet menneske.
Fra traumepsykologien ved vi, at ensomheden med det svære – det at gå og bære noget tungt, uden nogen at fortælle det til, og uden at møde omsorg og forståelse – i sig selv er en del af det, der gør oplevelsen traumatisk. Det modsatte er også sandt: at mærke at du bliver set, forstået og mødt af et andet menneske er en del af det, der heler.
Det handler om mere end trøst. Det er et biologisk faktum.
Møder mellem nervesystemer – den anden persons mentale og kropslige tilstedeværelse – sender signaler til vores eget nervesystem om, at vi er trygge. At vi ikke er alene. At vi klarer den – at det svære kan bæres. Det påvirker og ændrer vores ubevidste kropslige oplevelse af vores egen situation.
Det er præcis det, AI ikke kan – uanset hvor præcise og empatisk klingende svarene er. Tekst på en skærm når simpelthen ikke de lag i nervesystemet, som et menneskeligt møde kan.
Brug AI til det, den er god til
AI er et bemærkelsesværdigt redskab. Det kan sortere tanker, give overblik, inspirere, besvare spørgsmål og hjælpe med at formulere det komplekse. Det er tilgængeligt, systematisk og tålmodigt.
Alt det er reelt værdifuldt. Pointen er i mine øjne at bruge det bevidst og på måder, der tjener menneskelig trivsel og udvikling.
Til de ting, der virkelig gør ondt, virkelig rykker ved selvbilledet eller virkelig kræver forandring, peger al erfaring og forskning i samme retning: ægte relationer og oplevelser i det virkelige liv betyder mere end nogensinde – måske netop fordi vi lever i en tid, hvor de er under pres.
Det intensive fokus på skærme og digitale fællesskaber har ikke gjort os mindre ensomme. Tværtimod viser tallene at særligt unge oplever mere ensomhed end tidligere generationer (9).
Det menneskelige møde – med alt hvad det indebærer af uforudsigelighed, sårbarhed og nærvær – er præcis det, der træner nervesystemet i at føle sig trygt sammen med andre. Det kan ikke erstattes. Det kan kun øves i praksis.
Hvad bruger du AI til – og hvad har du brug for i stedet?
Som fagperson sidder jeg inde med viden, der giver mig eftertanke – når flere og flere, særligt unge, søger mod AI med livets mest sårbare og komplekse spørgsmål. Det er mit håb, at denne artikel kan give anledning til netop det: eftertanke.
Vi navigerer alle i en ny virkelighed med AI – og det kræver bevidsthed om, hvad vi bruger det til, og hvad vi har brug for i stedet.
Kender du nogen – eller er du selv én – der har brug for samtaler om det svære i livet, og som fortjener at blive mødt, lyttet til og guidet af et menneske, udømmende og uden krav? Så er du altid velkommen til at tage kontakt til mig.
Kærlig hilsen, Ghita
Kilder
(1) EY AI Sentiment Index 2026:
https://www.ey.com/da_dk/newsroom/2026/04/danmark-gaar-foran-med-brug-af-ai
(2) VIVE-rapport om unge og ChatGPT som samtalepartner:
https://www.vive.dk
(3) DR: Unge bruger chatbot når livet føles svært:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/unge-bruger-chatbot-naar-livet-foeles-svaert
(4) DR: AI rådgiver børn – Børns Vilkår-rapport:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/ai-raadgiver-boern-i-yderste-led-kan-man-forestille-sig-chatbots-der-sms-er-til-hinanden-gennem
(5) Lieberman et al., 2007, Psychological Science: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17614871/
(6) Schore, A. – Right Brain Psychotherapy, Norton, 2019
(7) Yuan, Aledavood et al., Aalto University, CHI 2026:
https://forumnordic.com/business/ai-companions-a-false-friend-for-the-lonely/
(8) Hajek & König et al., 2025, Journal of Public Health:
https://www.hche.uni-hamburg.de/en/aktuelles/2025/2025-08-07-zusammenhang-nutzung-ki-tools-und-einsamkeit.html
(9) Danmarks Statistik, Levevilkårsundersøgelsen 2022: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=51004
