Sygdomsangst og dødsangst – og vejen ud af den

Hånd med forstørrelsesglas over røntgenbillede af brystkasse — illustration af sygdomsangst og overdreven fokus på kroppen

Når kærligheden til livet bliver til frygt for at miste det

For nogle mennesker er frygten for sygdom og død ikke en fjern tanke, der dukker op en gang imellem, men noget der fylder hver eneste dag. 

Det kan være som en murrende bekymring i baggrunden – men ofte er det i form af et voldsomt, frygtladet overfokus på alt, hvad der foregår i kroppen og en panisk angst for, at der sker dig eller dine kære noget.

DR omtalte for nylig Frederik Dirks Gottlieb, der i mange år levede med helbredsangst og konstant søgte bekræftelse hos lægen. Det, der hjalp ham, var ikke endnu et lægebesøg – det var at forstå, hvad kroppen faktisk signalerede. Den indsigt er central. Sygdomsangst er sjældent bare irrationel frygt. Den rummer en betydning.

Hvad er sygdomsangst og dødsangst?

Sygdomsangst – også kaldet helbredsangst – er en vedvarende og intens bekymring for at være eller blive alvorligt syg, som regel uden at der er et medicinsk grundlag for det. Dødsangst er frygten for døden selv – ens egen eller de nærmestes. De to er tæt forbundet; angsten for alvorlig sygdom er typisk også en angst for at dø – og omvendt.

Det er vigtigt at forstå, at sygdomsangst ikke er det samme som at være hypokonder i nedsættende forstand. Det er en reel og ofte invaliderende tilstand, der kan præge hverdagen massivt – og som rammer mennesker, der typisk er meget bevidste om, hvad de har at miste.

Ifølge DanFunD-studiet har over 3% af danskerne helbredsangst – svarende til omkring 180.000 mennesker. Heraf har knap halvdelen det i svær grad. Sygdomsangst og dødsangst rammer mænd og kvinder lige meget og på tværs af aldersgrupper. 

Og blandt mennesker der opsøger læge med et nyt helbredsproblem, viser danske undersøgelser at næsten hver tiende har helbredsangst som den egentlige udfordring.

Hvornår opstår sygdomsangst og dødsangst – og hvorfor?

Sygdomsangst kan f.eks. opstå i kølvandet på en konkret oplevelse: et dødsfald i familien, alvorlig sygdom hos en ven, en kollega der pludselig fik en alvorlig diagnose eller helt uventet faldt død om – tilsyneladende ud af det blå.

Det, der kan sætte sig i kroppen og sindet i sådanne situationer, er en ubevidst sammenkædning: “det skete, mens alt var godt. Mens jeg troede, vi var i sikkerhed.” Og kroppen drager sin egen indre konklusion: at slappe af og stole på, at alt er godt, er farligt. For det var præcis dér, det skete.

Dermed kan sygdomsangsten opstå som et ubevidst forsøg på beskyttelse. Hvis jeg hele tiden holder øje – holder opmærksomheden skarp og kroppen i beredskab – kan jeg måske forhindre det. Jeg kan skabe kontrol over det, vi i virkeligheden ingen kontrol har over.

Det er en logik, der på et irrationelt plan giver mening. Den er bare enormt udmattende at leve med. Ved netop konstant at forsøge at afværge sygdom og død, lever du på en måde hele tiden med den i din nærhed.

Den onde cirkel – og hvorfor den er så svær at bryde

Et af de mest karakteristiske træk ved sygdomsangst er hyperopmærksomhed på kroppen. En krop er i konstant aktivitet – hjertet banker, maven rumler, muskler trækker sig sammen og slapper af – små konstante og normalt ubemærkede sanseoplevelser. For de fleste af os glider disse fornemmelser forbi, uden at vi lægger mærke til dem – bare tegn på, at vores krop fungerer, og at vi netop lever.

For den med sygdomsangst kan det være anderledes. Når en fornemmelse først er tildelt en potentiel betydning af fare, kan den blive en kilde til bekymring og overfortolkning. Og en levende krop har en nærmest uendelig kilde af fornemmelser at tilbyde.

Dilemmaet er jo, at der faktisk kan være noget galt – og at det så er vigtigt at reagere, og helst reagere hurtigt på det. Det er dermed også forståeligt, at mange søger tryghed ved at gå til lægen. Det er jo rationelt – at opsøge bekræftelse på, at alt er godt, eller omvendt vished om det modsatte, så der kan sættes ind i tide.

Men når angsten er det egentlige problem, kan den opnåede ro være kortvarig. Kroppen skaber nye signaler, tankerne finder nye bekymringer, og behovet for bekræftelse vender tilbage – stærkere end sidst. Lægebesøgene løser ikke angsten. De fodrer den.

Det samme kan gælde søgning på nettet og i AI-tjenester. Det føles som at søge viden og dermed opnå en vis kontrol – men for den, der allerede er angstpræget, ender det typisk med at bekræfte frygten. Ligesom mennesker med flyskræk, der svælger i nyheder om flyulykker: det skaber ikke tryghed. Det skaber mere negativt fokus og mere frygt – onde cirkler.

Sygdomsangst som indre kommunikation

Her kan det vigtige skift i forståelsen være, at sygdomsangst sjældent kun er irrationel. Angsten kan ofte have en form for positiv underliggende intention eller funktion. 

For nogle handler det om et ubevidst forsøg på beskyttelse – at holde sig selv og dem, man holder af, sunde og raske og i live. For andre kan det handle om noget andet: måske en form for egenomsorg – en impuls til at mærke efter, hvordan jeg egentlig har det og tage vare på sig selv, som måske ikke har fået lov at udfolde sig på andre, mere bæredygtige måder. En måde at være til stede i sig selv på, som er kammet over og blevet sin egen modsætning.

For nogle rummer angsten også en form for ubevidst magisk tænkning – en slags stiltiende kontrakt eller forsøg på en irrationel forsikringsaftale: “hvis jeg bekymrer mig og frygter sygdom og død hver eneste dag, så rammer det måske ikke mig eller dem, jeg holder af.” Jeg betaler prisen dagligt – og til gengæld er jeg måske beskyttet. Det er ikke en tanke, man bevidst vælger. Men den kan sidde dybt.

Bag det hele ligger ofte dybere temaer som kontrol og accept – og en meget menneskelig kamp med de grundvilkår, det er at være et levende menneske, der elsker noget og ved, at det ikke varer evigt.

Når vi møder sygdomsangsten på den måde – som kommunikation frem for fejl – åbner der sig nye muligheder. For hvad er det egentlig, angsten prøver at sige eller opnå? Hvad er det, den forsøger at beskytte? Og hvad har du brug for i stedet for konstant alarmberedskab – hvad vil give dig mere af det liv, du elsker – frem for at ødelægge kvaliteten af det?

Det er spørgsmål, der ikke kan besvares med et lægebesøg eller en Google-søgning. De kræver en anden slags arbejde.

Mennesker med sygdomsangst elsker ofte livet højt

Det er min erfaring som terapeut, at mennesker med sygdoms- og dødsangst ofte er mennesker, der værdsætter livet og de mennesker, de har tættest på, meget højt. Angsten handler sjældent kun om dem selv – den handler om alt det og alle dem, de ikke vil miste. Om frygten for at blive efterladt. Eller for at efterlade nogen.

De er – måske på et ubevidst plan – opmærksomme, følsomme og bevidste om, hvad de har, og hvad de kan miste. Alt det, der ikke er nogen selvfølge her i livet. 

Angsten er ikke et udtryk for hverken svaghed eller mangel på ressourcer. Den er et udtryk for kapacitet for glæde og taknemmelighed for det værdifulde og fantastiske, som vi har adgang til – for at livet og vores nære betyder noget og ikke skal tages for givet.

Den indsigt kan i sig selv være et vendepunkt: at forstå sin angst som et udtryk for kærlighed – til livet og til dem, man holder af – og derfra begynde at være i sin krop, sine tanker, sit liv og sin kærlighed på en mere skånsom og konstruktiv måde.

Hvad hjælper på sygdomsangst og dødsangst – og hvordan foregår behandlingen?

Behandling af sygdomsangst og dødsangst handler ofte om at gå på opdagelse i det, angsten egentlig kommunikerer – og om at trække de ubevidste funktioner og budskaber frem i lyset, så du får mulighed for at forholde dig til dem med dit bevidste, rationelle sind. Og derefter integrere dem på en ny måde.

Det betyder, at vi ikke bare arbejder med angstens symptomer – den synlige overflade. Vi arbejder med det, den er vokset ud af – roden af den. 

For en del mennesker med sygdomsangst kan der være smertelige erfaringer eller egentlige traumer i baggrunden – tab, sygdomsforløb hos nærstående, oplevelser der har sat sig som ubevidste overbevisninger om, hvornår det er trygt at slappe af, og hvornår det ikke er. En vigtig del af arbejdet kan være at bearbejde og hele disse oplevelser, ikke kun de mønstre de har skabt.

I mit arbejde med sygdomsangst og dødsangst bruger jeg NLP-psykoterapi og hypnoterapi, som begge arbejder direkte med de ubevidste lag – de kropslige reaktioner, de indlejrede overbevisninger og de mønstre, der holder angsten i gang.

Vi undersøger, hvad angsten kommunikerer og beskytter, og arbejder med at give den et andet udtryk og andre mulige svar end et konstant alarmberedskab. Mange oplever dette som en markant lettelse.

Sygdomsangst og dødsangst kan være komplekst og have mange, individuelle udtryk. Alene processen med at se på angsten med disse nye, nysgerrige, undersøgende og ikke-dømmende øjne kan give en ny oplevelse af reaktionerne – nyt perspektiv og dermed en ny følelse af det, som ellers har fyldt og tynget så meget.

Er du selv præget af sygdomsangst eller dødsangst, og vil du vide mere om, hvad et forløb kan indebære for netop dig?

Du er altid velkommen til at tage kontakt til mig.

Kærlig hilsen, Ghita

 

_____________________________

 

Kilder og referencer

DR: Da Frederik tog plads bag mikrofonen var det som at komme ud af en stor, mørk sky: 
https://dr.dk/nyheder/viden/kroppen/da-frederik-tog-plads-bag-mikrofonen-var-det-som-komme-ud-af-en-stor-moerk-sky

DanFunD-studiet / Sundhed.dk – Helbredsangst: prævalens og karakteristika: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/psykiatri/tilstande-og-sygdomme/angstlidelser/helbredsangst/

 

Del artiklen

Læs tidligere artikler