Aspergers & Autisme – Støtte til et Liv med Overskud og Balance
Den korte version:
- Graafland behandler ikke autisme i sig selv, men hjælper med at håndtere symptomer og følgevirkninger af ASF – for både børn, unge og voksne.
- Typiske følgevirkninger af ASF er uro, overvældelse, udmattelse og anspændthed, som kan føre til stress og sammenbrud – at det er svært at deltage i livet.
- Mentaltræning og Hypnoterapi hjælper nervesystemet tilbage til ro og balance.
- Fokus er dels at genskabe ro og afspændthed i nervesystemet, hvilket giver fysisk og mentalt overskud.
- Fokus er derudover på støtte til struktur, planlægning og identitet – eller andre relevante udfordringer.
- Behandlingen tilpasses individuelt.
- Da ASF spænder meget bredt, er det en individuel vurdering, hvem behandlingen egner sig til – jeg har primært erfaringer med Atypisk Autisme, Aspergers Syndrom og Gennemgribende Udviklings-forstyrrelse.
Behandling af ASF – Hvad arbejder Graafland med?
Det er vigtigt at sige, at det ikke er Autismespektrum forstyrrelser (ASF) i sig selv, der behandles hos Graafland.
Det, vi arbejder med i relation til ASF, er at behandle symptomer og følgevirkninger af forstyrrelser på autismespektret.
Det kan dreje sig om at støtte i forbindelse med f.eks. planlægning og struktur, og at skabe positive strategier for øvrige svære områder af livet med ASF. Det kan også handle om at guide og støtte i forbindelse med udfordringer ved at navigere i fht. identitet og relationer som person med autisme.
Behandling af følgevirkninger af ASF
Typiske følgevirkninger og symptomer ved ASF
Meget ofte drejer det sig om behandling af de helt typiske følgevirkninger af ASF – uro, overvældethed, udmattelse og anspændthed – som kan fylde uoverstigeligt meget og stå i vejen for deltagelsen i livet.
Derfor gør det typisk en meget stor forskel at få hjælp til at komme tilbage til en afspændt, rolig og ressourcefuld grundtilstand – en form for ”nul-stilling” af belastningsgraden
Aspergers & Autisme – Symptomer, Støtte og Strategier
For mange med ASF (i lighed med ADD og ADHD) er det uoverskueligt og slidsomt at skulle indgå i hverdagens krav, som f.eks. skole og kontakt med omgivelserne.
Det er for de fleste svært at ramme et niveau for deltagelse, som balancerer positiv livsudfoldelse og udvikling med belastningsgraden af det.
Mange oplever derfor, at overskride egne (eller sit barns) grænser for, hvad man kan rumme og håndtere af stimuli – over kortere eller længere tid.
Det kan udmønte sig i stress, belastnings-syndrom, nedsmeltninger, sammenbrud, skolevægring, mere eller mindre frivillig isolation og evt. funktionelle lidelser – at systemet siger stop!
Mentaltræning og Hypnoterapi for dig med ASF hos Graafland
Uanset om du er barn, ung eller voksen, tilbyder redskaber som Mentaltræning og Hypnoterapi overbelastede nervesystemer at retabelere en naturlig dyb fysisk og mental afslappethed og afspænding.
Begge behandlingsredskaber arbejder med en alternativ og særligt afslappet mental bevidsthedstilstand, som af systemet kan opleves som en form for ”nul-stilling” – at kroppen og sindet ”husker”, hvordan det er at være afspændt.
Mere ro og overskud i hverdagen med autisme
Det gør i sig selv typisk en positiv forskel på både det fysiske og mentale niveau for energi og overskud.
Samtidig har vi i den afspændte tilstand med både Mentaltræning og Hypnoterapi også mulighed for blidt at påvirke de ubevidste lag med netop de suggestioner (ubevidst gudining, inspiration og invitation) i de retninger, som støtter og hjælper dig med ASF.
Individuel behandling af følgevirkninger ved ASF
Da ASF netop spænder over et helt spektrum af forskellige udtryk, er det umuligt at ”skære alle over en kam” i fht. hvem, behandlingen egner sig til.
Som udgangspunkt er det den ”lettere ende” af skalaen i fht. funktion og modenhed.
Jeg har dog arbejdet sammen med og haft gode resultater med mange – meget forskellige – mennesker med Autismespektrum Forstyrrelser, primært Atypisk Autisme, Aspergers Syndrom og Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse – så det kommer an på en individuel vurdering af den enkelte person og situation, ud fra et helhedsperspektiv .
Jeg ser frem til at høre fra dig 🙂
Kærlig hilsen, Ghita