NLP, coaching og mennesker med ADHD/ADD – om at lære sig selv at kende som et positivt system
DAKOBE – fagbladet for komplementære behandlere – henvendte sig til mig tidligere på året, fordi de gerne ville vide mere om min tilgang til at arbejde med mennesker med ADHD og ADD. Det resulterede i en artikel i DAKOBE nr. 281/2026, skrevet af journalist Nadia Rosendahl.
Det er altid givende at blive bedt om at sætte ord på sit arbejde udefra. Samtidig er ADHD/ ADD et område, der ligger mig på sinde – både fagligt og menneskeligt.
Et intensivt nervesystem – hverken fejl eller superkraft
Mange mennesker kender til fornemmelsen af at reagere mere end omgivelserne forventer, indadtil og/ eller udadtil. At mærke tingene dybere, tænke hurtigere (og mere), blive mere påvirket – og samtidig opleve, at det koster på energiregnskabet – at det er udmattende.
Nogle har en ADHD- eller ADD-diagnose. Andre har en idé om, at de måske kunne have en diagnose. Atter andre har aldrig tænkt tanken – men genkender alligevel beskrivelsen. Og nogle vil måske ikke umiddelbart sætte ord som ADHD eller ADD på sig selv, men oplever et nervesystem med mange af de samme karakteristika: tankemylder, rastløshed, udsving, sensitivitet, måske vanskeligheder med struktur og at få gennemført de “kedelige ” ting – og en lang historie med at føle sig anderledes i en verden, der er indrettet til et andet tempo. At have oplevet sig selv som både for meget og for lidt – som forkert.
Det kan veje tungt – og kan være lige så begrænsende – for nogle næsten invaliderende – som de konkrete udfordringer, der følger med et intenst regerende nervesystem.
I den offentlige samtale svinger billedet af ADHD/ ADD typisk mellem to poler: enten en tung diagnose, som peger på noget sygdoms- eller fejlbehæftet, eller en slags “superkraft”. Begge indeholder noget sandt, men er for de fleste mennesker med ADD/ ADHD unuancerede – livet med ADD/ ADHD rummer typisk både visse fordele og de meget reelle, daglige udfordringer, samt den stigmatisering, der alt for ofte følger med.
Mit udgangspunkt er enkelt: der er mennesker med særligt intensivt fungerende personligheder – med alt hvad det indebærer af styrke, sårbarhed, behov og særlige måder at fungere på. Og når man får adgang til redskaber og tilgange, der passer til den måde, man fungerer på, sker der typisk noget.
At arbejde med sig selv – i stedet for mod sig selv
I artiklen fortæller jeg om, hvordan folk typisk henvender sig til mig:
“Ofte har de haft det sådan i mange år og har oplevet sig selv som forkerte, for meget og for lidt i forhold til deres omverden. For mange har det vidtrækkende konsekvenser – for enkelte er det næsten invaliderende.”
Henvendelserne handler sjældent om en diagnose – folk henvender sig ikke, fordi de har ADHD eller ADD. De henvender sig, fordi de oplever konkrete udfordringer, som begrænser dem i deres liv: angst, uro, tankemylder, søvnbesvær, belastningsreaktioner, vanskeligheder med relationer og struktur i hverdagen. Et nervesystem, der sjældent finder ro.
En central del af arbejdet handler om at forstå sig selv og sine egne mønstre og reaktioner – og derigennem begynde at give mening for sig selv. Som jeg beskriver det i artiklen:
“Når klienterne begynder at forstå sine handlinger på den måde, bliver det ofte et vendepunkt i deres syn på sig selv – og så kan de begynde at arbejde med sig selv i stedet for mod sig selv.”
Det lyder enkelt. Det er det ikke altid i praksis – for mange er det en vild omvæltning efter mange års vanebetingede, negative selvbilleder. Men det er ofte dér, forandringen begynder.
NLP og hypnoterapi – redskaber, der arbejder med systemet, ikke imod det
NLP er en sansebaseret metode, der arbejder med samspillet mellem tanker, krop, sprog, strategier og nervesystem. En levende forestillingsevne og et hurtigtreagerende nervesystem er i NLP-sammenhæng en klar ressource – systemet er sensitivt og responsivt, og det arbejder vi med.
Trancearbejde og hypnoterapi spiller en central rolle, særligt når nervesystemet har været i alarmberedskab i lang tid. Den dybe afspænding, der opstår i trance, opleves af mange som en form for “nulstilling” – systemet “husker” hvordan det er, når det er afspændt og i ro. På den længere bane træner det nervesystemet i at netop at kunne skifte mellem aktivering og ro, mellem alarm og tryg – mellem opspændt og afspændt. Som jeg siger i artiklen:
“Det arbejder både på her-og-nu-planet, hvor vi kan skabe et afbalanceret udgangspunkt at starte fra. Samtidig træner det – på den længere bane – nervesystemet i at kunne foretage skiftet mellem at spænde op og slappe af igen.”
Coaching flettes ind, når der er brug for det praktiske, strukturerende lag. Implementering og gennemførelse af planer – særligt opgaver uden oplevelsen af et umiddelbart tilfredsstillende belønning og dermed dopamin-kick – kan være ekstra svære at føre ud i livet med et intensivt nervesystem. Coaching kan tilføre konkret struktur og motivation i en rytme, der virker for den enkelte.
Som jeg beskriver kombinationen i artiklen:
“Man får med denne kombination de dybe forandringer koblet sammen med det praktiske, levede liv, og coachingen kan forstærke det udførelsestekniske lag af forløbet.”
Korte forløb – målet er autonomi og selvstændighed
For mig som terapeut og coach er målet med et forløb, at man faktisk oplever at få noget brugbart med sig. Større livskvalitet. Mere handlefrihed. Adgang til egne ressourcer. Som jeg siger i artiklen:
“Rigtig mange har god gavn af bare én til to sessioner, fordi vi arbejder ekstremt målrettet og fokuserer på klientens oplevelse og behov. Mit håb er, at klienten gradvist oplever sig selv som så ressourcefuld, at jeg ikke længere føles nødvendig for dem – selv om de altid er velkomne.”
Målet er aldrig at fastholde nogen i lange forløb. Det er at samarbejde og give det, der er brug for – og så slippe igen. Så oplever jeg heldigvis, at klienterne har lyst til at komme igen på andre tidspunkter, med andre problematikker eller fra nye steder at stå.
Om artiklen i DAKOBE
DAKOBE udgives for medlemmer af Danmarks komplementære behandlere og kræver medlemskab for at læse. Har du spørgsmål til artiklen, min tilgang eller til de emner, artiklen berører, er du altid velkommen til at skrive eller ringe direkte.
Kærlig hilsen, Ghita
