Søvn – Nøglen til din trivsel og livskvalitet
Den korte version:
- Søvn er afgørende for både fysisk og psykisk trivsel – problemer med søvn påvirker hele livet.
- Årsager til søvnproblemer kan være både praktiske, fysiske og psykiske.
- Negative tankemønstre og bekymringer kan skabe en ond spiral, hvor det bliver sværere at falde i søvn.
- Løsninger findes ofte i en kombination af nye vaner, mentale strategier og fysisk afspænding.
- Hos Graafland tilbydes personlig støtte og effektive metoder som NLP Psykoterapi og Hypnoterapi til at forbedre din søvn.
Søvn – en nødvendig hverdags-luksus
Søvn er en naturlig og uundværlig del af vores hverdag. Ofte opdager vi først, hvor vigtig søvnen er, når den begynder at svigte. Først når du pludselig ikke kan falde i søvn eller sove igennem, bliver søvn et fokusområde.
Hvorfor er søvn så vigtig?
Når vi ikke får sovet ordentligt, mærker vi hurtigt konsekvenserne – både på arbejdet og derhjemme. Søvnproblemer kan undergrave vores energi, humør og evne til at fungere, fordi både hjerne og krop er afhængige af de processer, der sker under søvnen.
Hvad kan forstyrre din søvn?
Der kan være mange grunde til, at søvnen driller. Nogle gange er det helt konkrete ting som små børn eller støj, der holder dig vågen. Andre gange er det mere usynlige faktorer som bekymringer, stress eller dårlige vaner, der sniger sig ind og gør det svært at finde ro.
Når tankerne tager over – den negative spiral
Mange oplever dog at have søvnproblemer, uden at der er konkrete ydre årsager til det. Når først du er blevet opmærksom på, at du har et søvnproblem, bliver frygten for ikke at kunne sove ordentligt ofte en selvopfyldende profeti. Det skaber negative spiraler, hvor du går overtræt, bekymret og anspændt i seng, bare for at blive bekræftet i problemet – uanset hvor træt, du er, vil tankerne ikke give efter for søvnen.
Vejen til bedre søvn – personlige løsninger
Det kan være komplekst at arbejde med søvn, netop fordi det er så integreret i vores faste vaner og livsstil.
Søvn hænger sammen med en lang række fysiske faktorer: får du f.eks. spist og drukket fornuftigt? Bevæger du dig i løbet af dagen? Er din krop anspændt? Men også psykiske forhold: Har du bekymringer? Har du tid og overskud til at bearbejde dagens indtryk på andre tidspunkter end om natten, når der er ro til det?
Derfor kan behandling for søvnproblemer også foregå på meget forskellige måder. Der findes ikke én løsning, der passer til alle.
Professionel hjælp – tryghed og effekt
Hos Graafland får du støtte til den løsning, der passer til dig. Med NLP Psykoterapi og Hypnoterapi arbejder vi kreativt og respektfuldt med at skabe nye, positive mønstre, der understøtter din søvn og dermed dit overskud.
Hypnoterapi og Mentaltræning hjælper desuden din krop til at slappe fuldstændigt af. Ofte fungerer den særligt afslappede tilstand som en form for “nul-stilling” af kroppen og sindet – som om dit system husker, hvordan det er at være fysisk og psykisk afspændt. En tilstand, der i sig selv ofte åbner for at søvnen fungerer.
Jeg ser frem til at møde dig!
Kærlig hilsen Ghita