Stress og udbrændthed

Stress og udbrændthed – når kroppen siger fra

Den korte version: 

  • Stress er en naturlig reaktion – som bliver skadelig, hvis den varer ved for længe.
  • Stress har mange psykiske og fysiske symptomer, som spænder fra tankemylder til fysiske smerter.
  • Det er svært at genkende skadelig stress hos sig selv, når man står midt i det.
  • Det er vigtigt at håndtere stress, inden tilstanden medfører alvorlige og langvarige mén.
  • Hos Graafland får du konkrete redskaber og personlig støtte til at håndtere stress her og nu, og til at forebygge stress og udbrændthed i fremtiden.
  • Graafland har varierede redskaber til behandling af stress og udbrændthed – som kan anvendes hver for sig, men også kombineres.
  • Behandlingen tilpasses dig og din situation.

Og det vigtigste:

  • Kom, før det bliver alvorligt
 
Hvad er stress – og hvorfor opstår det?

Stress er kroppens naturlige reaktion på fare og pres. I små og kortvarige doser hjælper stress os til at præstere og yde optimalt, når det gælder – fx ved deadlines eller vigtige begivenheder. 

Fortsætter tilstanden gennem længere tid, f.eks. i forløb over flere måneder, vil kroppen være i konstant biologisk alarmberedskab. Dette belaster både psykisk og fysisk, og er en uholdbar tilstand.

En krop og et sind i permanent undtagelsestilstand er alvorligt. Begrebet stress anvendes i flæng, men det er vigtigt at forstå at stress er en alvorlig tilstand, med store og langvarige konsekvenser for både dit psykiske og fysiske helbred.

Typiske symptomer på stress

Stress viser sig forskelligt fra person til person, men typiske tegn er:

  • Irritabilitet og tankemylder
  • Problemer med hukommelse, koncentration og overblik
  • Uro, angst, hovedpine, svimmelhed
  • Søvnproblemer, træthed, maveproblemer eller smerter
  • Anspændthed, “Over-effektivitet” og manglende evne til at slappe af

Det er vigtigt at tage disse signaler alvorligt – stress er ikke bare “noget, der går over”, men kan have langvarige konsekvenser for både krop og sind, f.eks. i form af depression.

Personer, der reagerer med stress og evt. udbrændthed er typisk meget samvittighedsfulde mennesker, der påtager sig (for) meget ansvar – ikke bare for sig selv, men også for andre og for arbejdssituationer. Ofte er det mennesker der føler, det er nødvendigt at gøre alt godt – måske med en underliggende perfektionisme.

 

Stress er svær at genkende hos dig selv – så lyt til de nærmeste

Det er dog ofte svært at genkende alvorlig begyndende stress hos dig selv, når du står midt i det. Ét af symptomerne er nemlig mistet overblik og sund distance til tingene. 

Det er almindeligt at have følelsen af ””Jeg skal bare lige klare den her ene ting” og Det er bare lige i dag/ denne uge/ måned” (osv.).

Det betyder uheldigvis, at alt for mange fortsætter alt for længe med at opbygge stress – så tilstanden bliver mere alvorlig. Jo før, du kommer – jo før og bedre kan du varetage din tilstand og finde sunde, afbalancerede måder at fungere på, arbejdsmæssigt og privat.

Ofte er det de nærmeste, familie og venner, som gør opmærksom på, at du har forandret dig, og f.eks. aldrig slapper af eller at du er urimeligt sur og irritabel. Det er en god idé at lytte – og stilfærdigt undersøge, om de har ret.

Hvad kan du bruge Graafland til?

Hos Graafland møder du en erfaren og kompetent samtale-partner og et trygt og fortroligt rum til at undersøge og arbejde med din situation. Her får du:

  • Konkrete redskaber til stresshåndtering og stressreduktion
  • Indsigt i dine egne signaler og årsagerne bag symptomerne
  • Individuelt tilpasset forløb – både til akutte udfordringer og langsigtet trivsel
  • Fokus på at ændre de dybere mønstre, så stress ikke opstår igen
 

Når vi arbejder med stress hos Graafland, får du dels konkrete redskaber til stress-håndtering og stress-reduktion, dels kendskab til dine egne signaler på overbelastning og stress – og årsagerne bag symptomerne.

Vi arbejder både på den korte bane: hvad sker der og hvad er vigtigst her & nu? – og på den længere bane: hvordan kommer du godt videre? – det hele tilpasset dig, din personlighed og din konkrete situation.

Vi arbejder med den opfattelse af dig selv og din omgivende verden, der ligger bag adfærden, og ændrer dermed de dybtgående erkendelsesmæssige forudsætninger for din stress – så den ikke opstår igen!

Kombination med andre metoder – Forstærk din udvikling

NLP Psykoterapi er et konstruktivt frirum, hvor du får plads til at være og genfinde dig og undersøge dine følelser og reaktioner, uden at skulle tænke på andre.

Hypnoterapi er et dybtgående, nænsomt og effektivt redskab til at forandre og opdatere tankemønstre og adfærd.

Coaching skaber konkret overblik og nye strategier.

Mentaltræning er et særligt velegnet redskab til at genskabe ro, overskud og øget robusthed ‘indefra’.

Kombination med andre metoder – Forstærk din udvikling

Vi arbejder i et trygt og fortroligt rum, hvor der er ro og plads til, at du kan give slip og få luft og tage det hele ét skridt ad gangen – og hvor en kompetent og erfaren samarbejdspartner støtter dig i, at du kan varetage din situation – og dig selv – bedst muligt.

Jeg ser frem til at møde dig!
Kærlig hilsen Ghita