OP AF RILLEN
- Om faktisk at lykkes med at gøre noget andet, end du plejer!
Næsten alle har erfaringer med gerne at ville ændre noget, vi er vant til – noget vi gør, eller måder vi reagerer på. Vi har jo vores frie vilje, så det burde være let bare at begynde at gøre noget anderledes, end vi plejer – når nu vi har besluttet os for det. Alligevel oplever de fleste, at det kan være svært, uanset om det handler om ”ydre adfærd” som at få nye bedre vaner i form af sundere livsstil, eller ”indre reaktioner” som at tage tingene mindre tungt eller turde mere.
– Læs her om hvorfor er det så svært. – Og om, hvordan du lykkes med det alligevel!
Vaner sparer dine ressourcer
Det meste af mit arbejde handler om at hjælpe mennesker op af spor, som de er kørt fast i. Vores hjerner er af evolutionære overlevelseshensyn designede til at spare på energien. Derfor har vi helt faste praksisser i hjernen, som betyder at ting og tanker, vi har gjort og haft mange gange, ryger på default og bliver standard procedure, så de sker automatisk. På den måde koster det os nemlig et minimum forbrug af energi, og sker nærmest helt uden at vi tænker over det. Det er der mange fordele ved, fordi vi så kan bruge vores værdifulde hjernekapacitet på andre ting. Der er dog også bagsider ved det.
Når smarte vaner bliver usmarte
Bagsiderne handler om, at vaner og mønstre, der engang var gode, praktiske eller meningsfulde for os, med tiden kan blive uhensigtsmæssige. Vores kontekst ændrer sig hele tiden gennem livet – det kan være, at vores omgivelser, roller, muligheder, ønsker og behov ændrer sig. Det kan være, vi får flere erfaringer eller ny viden. Dermed er indlærte vaner og strategier, som engang var smarte eller OK, måske pludselig ikke så smarte mere – men svære at ændre på, eftersom de er placeret i bevidsthedslag, der kører på ”automatik”.
Klassikeren er den med at begynde at ryge som 14-årig, hvor det virker super sejt og sikrer os en plads i flokken – hvor det 10-20-30 år efter måske er nogle helt andre og mere uheldige aspekter af rygningen, der fylder mest. Men det kan også dreje sig om andre, mindre konkrete ting; reaktionsmønstre som bekymring, negative tanker, jalousi, generthed/ tilbageholdenhed, præstationsangst, vrede eller omvendt flinkeskole-tilgang, eller livsstilsvaner i fht. spisning og motion, som vi sidder tilsyneladende uhjælpeligt fast i.
Hvorfor er det så svært, når nu vi er helt klar over, hvor meget bedre, det vil være for os at reagere anderledes?
Hvor kommer dine vaner fra?
Vi har alle noget ”med hjemmefra” – måder, som ting blev gjort og opfattet på i vores barndomshjem af de autoriteter, som forældre udgør, når vi er små. Vi har også i vores tidlige år måttet finde udveje på forskellige små eller store udfordringer, lige fra savn, frygt, drillerier eller uheldige rammer for vores opvækst.
Umodne hjerner skaber kortsigtede løsninger – der varer ved
Menneskets hjerne er først moden i alderen 20-25 år. De løsninger, vi finder frem til med ”umodne” hjerner (eller i situationer, hvor vi er lave på ressourcer), er helt naturligt ikke er i stand til at overskue voksne, komplekse helheder, og rummer ofte kortsigtede løsninger. Det er løsninger, der betyder at vi klarer opgaven her og nu, men som samtidig indebærer nogle ulemper. Disse ulemper fylder som regel mere og mere, i takt med at vi fortsætter med at bruge de tidlige løsninger også op i voksenlivet (eller udover det kritiske, ressourcefattige tidspunkt). Det kan også være at konteksten skifter, sådan at hvor fordelene ved løsningerne engang var større end ulemperne – er det nu omvendt.
Begrænsende vaner
Det kan f.eks. være, at du holdt dig tilbage fra at fremlægge i en skoleklasse, hvor du risikerede at blive drillet. Her var fordelene ved at holde lav profil helt klart større end ulemperne ved måske at få en lavere karakter eller ved ikke at vise, hvad du kunne. Senere i livet, når du er på en arbejdsplads, er det omvendt. Her er ulemperne ved ikke at vise hvad du kan, større end fordelene ved at gemme dig i flokken. Miljøet og værdierne her er helt anderledes end i skoleklassen – men nu har du udelukkende erfaringer med, at det er “farligt” at stå frem, og kender primært dig selv som en, der ”ikke kan sige noget foran andre”. Det begrænser dig og forhindrer dig i at nå dine mål, i at blive anerkendt for alt hvad du er og kan!
Det kan du så gå og slå dig selv i hovedet med – men hvordan ændrer du på det?
AT ÆNDRE PÅ GAMLE VANER OG STRATEGIER
At ændre dine mønstre kræver 3 ting:
- Afvejet motivation
- Forestillingsevne
- Øvelse
Vi tager dem ikke-kronologisk:
Ad 2. Forestillingsevnen ”programmerer” din hjerne:
Når du skal reagere anderledes, end du plejer, skal hjernen helt konkret forbinde bestemte kendte impulser med nye dele af hjernen, som rummer nye reaktioner i form af serier af tanker/ følelser/ adfærd (tilsammen serier af reaktionsmønstre), som hen ad vejen kan blive ny default/ standardreaktion = vane. F.eks. skal synet af bagerbutikken udløse en anden reaktion en automatisk at gå ind og købe 2 stk. romkugler til turen hjem, eller beskeden om at kæresten har fået en ny Facebook-ven af det modsatte køn, skal føre til en fortsat afslappet, positiv følelse i dig.
Dette kræver dels, at hjernen kender til, hvilken respons den skal udløse i stedet for den ”gamle” respons: ny tanke/ fokus, ny følelse, ny ydre handling/ adfærd. Denne information skal du ”indprogrammere” i din hjerne.
Her kommer din forestillingsevne ind, for din hjerne kender faktisk ikke forskel på, det, du oplever i ”virkeligheden, og på det, du forestiller dig (hvis du sørger for at have alle de sanselige detaljer med – hvad du ser/ hører/ mærker/ tænker/ gør mv.).
Det betyder nemlig, at du ved at forestille dig de nye, ønskede reaktioner detaljeret, gentagent (og helst på et dybt opfattelses-niveau), faktisk træner de nye reaktioner, så det bliver lettere for dit system at vælge dem, frem for de gamle reaktioner. I principper koder du information ind om, hvad din hjerne og krop skal gøre i stedet for, ved at forestille dig det indlevet, og huske at forestille dig alle gevinsterne ved den nye adfærd lige så indlevet (dvs. alt det, du får i stedet for romkuglerne eller den overfladiske tryghed ved fuld kontrol over din partners facebook-liv – som du meget hellere vil have!).
Det virker allerbedst, hvis du er i en dyb afslappet tilstand. Det er derfor redskaber som mentaltræning og hypnose og hypnoterapi er så relevante, når vi ønsker at skabe forandringer!
Ad. 1. Afvejet motivation – hvor du ”giver dig selv lov til” den nye reaktion:
Det kræver også, at der er en ny meningsfuld motivation for at ændre reaktionsmønstre. Helt lavpraktisk: ”hvorfor er det bedre for mig at reagere sådan her i stedet for – hvad får jeg ud af det?”, og helt op til identitetsniveau: ”hvem er jeg så, når jeg gør/ reagerer sådan her i stedet for?!”
Denne motivation skal være afvejet med fordele og ulemper ved den nye adfærd – både på det bevidste og det ubevidste plan. Hvis ikke skiftet i adfærd er nøje afvejet, næsten som en handel – ”hvad koster det – og hvad får jeg?” – også på det irrationelle plan, som dit ubevidste operer på – kan dit ubevidste risikere at ”nedlægge veto” mod de nye måder. Dit ubevidste system vil ikke at risikere at miste gamle fordele eller høste nye ulemper ved skiftet. Medmindre dit ubevidste er helt overbevist om, at det passer bedre på dig og sikrer dine interesser bedre med de nye måder end de gamle, vil det ikke tillade forandringen. Heller ikke selvom de nye måder på et logisk, rationelt plan er indlysende bedre for dig.
Derfor er vi ekstremt grundige med at afdække dine bevidst og ubevidste ”positive intentioner” og gevinster i både den nye og den gamle adfærd – og at kode ind, at det er OK at foretage skiftet!
Ad. 3. Øvelsen, som gør mester:
Dette er ikke anderledes end når det kommer til fodbold, flik-flak eller klaverspil: jo flere gange, du gør det, jo lettere er det – jo bedre bliver du til det!
Den gode nyhed her er så, at du kan øve dig både i ”det virkelige liv”, og i din forestillingsevne. Hver eneste gang, du forestiller dig din detaljerede nye reaktion og alle dine gode følelser og gevinster ved den, skabes der nye neurologiske spor i hjernen, som betyder at det er nemmere og mere realistisk for hjernen at vælge den nye reaktion næste gang!
Det vil også sige, at på et tidspunkt bliver den nye reaktion (som en gang var svær), til din nye standard-reaktion, som er let for dig, fordi din hjerne vælger den helt uden at du behøver bruge energi på det – og du har fået en ny, bedre vane! 😉
God fornøjelse,
kærlig hilsen, Ghita
Se mere om, hvad andre har opnået hos Graafland
Se mere om Ghita
