Velkommen til Graafland | Psykoterapi · Hypnoterapi · Coaching

At blive den bedste udgave af dig selv starter med en beslutning om at gøre noget ved dit problem eller dit mål. Man siger, at selv den længste rejse starter med et enkelt skridt, og én positiv forandring lægger ofte grunden til den næste og skaber positive spiraler. Det første, vigtigste – og sværeste – skridt er ofte selve beslutningen om at gøre noget ved problemet!

Velkommen til udvikling med hypnose
Når du er her, har du min udelte opmærksomhed. Jeg lægger vægt på at have tid til den enkelte, og på at skabe et rum, hvor du får ro til at nå frem til dine egne indsigter. Målet er personlig udvikling, der er forankret på det bevidste såvel som det ubevidste plan, og som giver dig de bedste forudsætninger for at du opnår det, du ønsker i dit liv.

Varige resultater – her & nu !
Du vil opleve at vi arbejder på at skabe positive forandringer for dig her og nu, og samtidig at fjerne de dybtliggende indre dynamikker, der er årsag til at dit problem opstår, sådan at du opnår både udvikling her og nu – og langtidsholdbare resultater.

Du er specialisten på dit liv
Det er dig, der bestemmer indholdet og tempoet under en session. Min opgave er at følge dig og guide dig gennem processer, hvor du selv finder de ressourcer og løsninger, der skal til, for at de virker og gør en forskel i dit liv. Min vigtigste forudsætning er at møde dig, der hvor du er, med respekt for dig og dit udgangspunkt. Jeg har naturligvis tavshedspligt, så alt hvad der bliver sagt og gjort under sessionen, forbliver fortroligt.

Du er ekspert på dit eget liv, og det er i princippet dig, der kender problemet – og dermed løsningen på det – også selv om det ikke føles sådan. Ofte “klumper” problemstillinger sammen til tilsyneladende uoverskuelige og uløselige knuder, som betyder at vi ikke kan se, hvor vi skal ende eller begynde. Mit arbejde består i at hjælpe dig til at holde rede på trådene og se tingene klart og adskilte, og til at frigøre din viden om, hvad der skal til, for at du når dine mål – ud fra din ekspert viden om dig selv og dit eget liv.

Redskaberne til forandring
Hypnoterapi hos mig er 100% klientcentreret, dvs. at jeg tilpasser processen til netop dig. Samtidig er redskaberne dybtgående og arbejder alle med de dybereliggende ”lag”, der ligger uden for det bevidste, dvs. det, vi selv rationelt kan styre med vores bevidste vilje.
Det betyder, at vi – parallelt med at arbejde med ord og kognitiv forståelse – desuden arbejder målrettet for at skabe mentalt, fysisk og følelsesmæssigt mærkbare og langtidsholdbare resultater, som gør en konkret forskel for din oplevelse af dig selv, din verden og din livskvalitet.

Redskaberne i min “værkstøjskasse” arbejder på en gang præcist og kreativt og helhedsbetonet. Hver for sig – og sammen – udgør de stærke, effektive og omsorgsfulde redskaber til forandring. Du vil hos mig møde den blanding af hypnoterapi, psykoterapi, coaching, NLP og mentaltræning, som matcher dig og din situation, og sikrer dig de bedste resultater.

Jeg ser frem til at møde dig,
Mange hilsner,

inner-sign-img

Cand. Arch., Arkitekt MAA
Godkendt Registreret Behandler,